Hårgelé til krøller eller krøllecreme, hvad er bedst til styling?Se alle artikler

Hårgelé til krøller eller krøllecreme, hvad er bedst til styling?

Hvis du er en af dem, der fra naturens hånd er udstyret med et krøllet hår, kender du sikkert allerede flere af de basale tip omkring pleje og vedligeholdelse af et krøllet hår (sulfatfri shampoo, lufttørring eller tørring med diffuser og brug af krøllecreme, osv.) Men der findes rent faktisk også et andet glimrende produkt, som ofte bliver overset, og det er en hårgelé til krøller.

En hårgelé til krøller, også kaldet en curl gel, er nemlig i stand til at forme og definere krøller til perfektion. I denne artikel vil jeg prøve at se nærmere på nogle af de bedste hårgeleer til krøller og på de produkter og teknikker til styling af håret, som kan forsyne dig med de mest velformede og glansfulde krøller, du nogensinde har haft.

Uanset om du er udstyret med store slangekrøller, små krøller, fald i håret eller bølger, er det afgørende, at du bruger produkter, som er specifikt udviklet til din hårtype. I denne artikel vil jeg dykke ned i, hvilke ingredienser du skal gå på udkig efter, hvis du vil have den bedste hårgelé til krøller, og hvordan du kan bruge den som et supplement til andre hårplejeprodukter, stylingredskaber og teknikker til styling. På den måde kan du blive indehaver af de flotteste, bløde og bevægelige krøller.

Indholdsfortegnelse

Hvad er en curl gel?

Hvis jeg skal udpege et enkelt produkt, som jeg absolut ikke vil undvære, må det klart være en curl gel. Min hårgelé til krøller indeholder nemlig en lang række plejende og fugtgivende ingredienser, hvilket gør den til en uundværlig del af min daglige hårplejerutine.

Hvis du har krøller, har du sikkert allerede hørt om en curl gel. Denne gamechanger inden for hårprodukter er fuldkommen uundværlig for alle typer af krøllet hår. En curl gel er fremstillet ved hjælp af en vandbaseret formel, som typisk bruges i det fugtige eller våde hår, og som hjælper med at få styr på det krøllede hår ved at skabe et varigt hold, som holder styr på frisuren dagen lang. En god hårgelé vil forsyne dine lokker med en række fugtgivende ingredienser, reducere krus, skabe struktur i krøllerne og efterlade dig med nogle krøller, der er bevægelige og glansfulde.

Normalt vil man bruge en hårgelé til krøller som det sidste punkt på dagsordenen, når man skal style håret. Jeg har også lige lavet en lille liste med et par andre grunde til, at du bør gå på jagt efter en lækker hårgelé til krøller.

Fordele ved at bruge en curl gel:

  • Den skaber smukke, bevægelige krøller og giver glans i håret
  • Den forsyner håret med et godt hold, så frisuren holder længere
  • Den har en fugtgivende effekt og fastholder fugtniveauet i håret
  • Den understreger krøllernes facon og bekæmper kruset og elektrisk hår
  • Den hjælper med at samle krøllerne, så de får mere struktur og fylde
  • Den forhindrer, at krøllerne mister deres facon i løbet af dagen
  • Den beskytter det krøllede hår ved at danne en beskyttende, usynlig hinde (eller film) omkring de enkelte krøller
  • Den er velegnet for alle former for krøllet hår
  • De bedste hårgeleer er propfyldt med nærende ingredienser, som beskytter håret imod udefrakommende skader fra varme- og fugtpåvirkninger

Er en curl gel det samme som en hårgelé?

Ikke nødvendigvis. Der er flere afgørende forskelle på en traditionel hårgelé og en hårgelé til krøller. Mange traditionelle hårgeleer er fremstillet ved hjælp af en række meget udtørrende tilsætningsstoffer, der indeholder alkohol, hvilket kan forvolde skade på dit krøllede hår, da det i forvejen er tilbøjeligt til at udtørre. En hårgelé til krøller, derimod, er udviklet specifikt til et krøllet hår, og den er propfyldt med nogle særligt plejende og fugtgivende ingredienser, samtidig med at den forsyner det krøllede hår med et godt hold, understreger krøllernes struktur og efterlader håret med en smuk glans.

Hvad er bedst, en krøllecreme eller en hårgelé?

Hvis man har krøllet hår, kan man både bruge en krøllecreme og en hårgelé til krøller, men der er imidlertid nogle afgørende forskelle på produkterne. En krøllecreme, som f.eks. Curl Crush™ Defining Cream, er som regel oliebaseret (eller består af en blanding af olie og vand) og den har en mere plejende og fugtgivende effekt end en hårgelé til krøller. En krøllecreme kan forsyne det krøllede hår med et let hold og skabe definition i krøllerne, men uden et stærkt hold. En god hårgelé til krøller har til formål at skabe en lækker frisure, når man skal style håret. Derudover indeholder den også en række rigtig gode fugtgivende ingredienser. Hvis du investerer i en god hårgelé til krøller, vil du kunne få et kraftigere hold i håret og kunne forsyne dine krøller en smuk glans. Samtidig kan du reducere risikoen for at stå med et kruset hår. En stylingsgel til krøller er også velegnet, til f.eks. at skabe den populære frisure "Wet Look Hair Style".

En krøllecreme:

  • Forsyner krøllerne med et blødt og let hold
  • Trænger dybt ind i håret og har en plejende og fugtgivende effekt, takket være de mange naturlige olier og/eller fedtstoffer
  • Skaber struktur i krøllerne og har en plejende og blødgørende effekt
  • Reducerer risikoen for kruset og elektrisk hår
  • Forebygger og minimerer uglet hår

Jeg kan anbefale dig, at bruge bruge en kombination af krøllecreme og hårgelé, da du på den måde kan få fordelene ved begge produkter.

En curl gel:

  • Bruges fortrinsvis til styling af håret
  • Kan forsyne håret med et stærkt hold
  • Knap så fugtgivende som en krøllecreme, men indeholder dog stadig en række virksomme, fugtgivende ingredienser
  • Skaber struktur og giver håret et boost, som gør krøllerne bevægelige, velformede og glansfulde
  • Bekæmper kruset og elektrisk hår og kan skabe et look med nogle elegante og velplejede krøller

Et andet produkt, som du måske også har hørt om, er en curl mousse. En curl mousse er meget forskellig fra en krøllecreme og en hårgelé til krøller, da en curl mousse primært bruges til at skabe mere volumen i håret og bruges fra hovedbund til længderne af håret. En curl mousse er som regel let i konsistensen, og den er velegnet til at holde styr på et kruset hår.

Sådan finder du den bedste hårgelé til krøller

Når du skal på jagt efter den bedste hårgelé til dit krøllede hår, bør du altid begynde med at studere etiketten på produktet. Det er for at sikre dig, at produktet ikke indeholder nogen former for alkohol, silikone eller mineralske olier. De har nemlig en udtørrende effekt og kan medvirke til, at der opstår en ophobning af produktrester i hovedbunden, hvilket bevirker, at håret klasker sammen. Hvis du investerer i rigtig god hårgelé til krøller, som f.eks. min personlige favorit, Curl Crush™ Defining Gel, får du et produkt, der er propfyldt med mange forskellige fugtgivende og varmebeskyttende ingredienser.

Curl Crush™ Defining Gel trænger dybt ind i de enkelte hårstrå og er i stand til at fugtmætte alle krølletyper. Derudover forsyner den håret med et medium hold, der bevirker, at krøllerne er bevægelige, og at håret får en smuk glans. Denne plejende curl gel indeholder en unik blanding af SymHair® Thermo (ekstrakt fra knoldet stilkporesvamp), hyaluronsyre og fruktose, som danner en beskyttende hinde omkring de enkelte hårstrå og forhindrer, at håret får varmeskader fra styling eller begynder at kruse i fugtigt vejr.

Denne curl gel, som kan anvendes til flere forskellige formål, er det oplagte valg til alle typer af krøllet hår, men især til hårtyperne: 2A-2C, 3A-3C og 4A-4C. Og vil du høre det allerbedste? Den er fremstillet af 99,8% naturlige ingredienser, og derfor indeholder den slet ikke nogen former for sulfater, silikonestoffer, udtørrende alkohol, parabener eller mineralske olier. Og så er den selvfølgelig også godkendt til Curly Girl-metoden, hvis du følger den metode.

Sådan bruger du en hårgelé til krøller

How to Use Styling Gel

Hvis du har krøllet hår (og det går jeg ud fra, eftersom du læser denne artikel) vil det være optimalt at have en curl gel stående på badeværelseshylden. Men inden du går i gang med stylingen, får du lige et par gode, velafprøvede tip til, hvordan du kan få mest ud af din curl gel. Her er min egen opskrift på, hvordan du kan bruge en hårgelé til krøller på den mest optimale måde:

1. Vask håret

Først og fremmest skal du vaske håret og bruge balsam. Her skal du sørge for at bruge nogle gode produkter, der er udviklet specifikt til krøllede hårtyper, f.eks. Curl Crush™ Shampoo og Curl Crush™ Conditioner. Hvis man følger Curly Girl-metoden, er det også en rigtig god ide at give sit hår en balsamvask i et nærende co-wash formel, der trænger dybt ind i håret. Det vil fjerne alle de ophobede produktrester og hjælpe med at opretholde fugtbalancen i håret, uden at tynge det.

2. Tør håret med et skånsomt håndklæde

I stedet for at bruge føntørreren, bør du investere i et blødt håndklæde, der er lavet af bambusfibre, satin eller mikrofibre og pakke håret forsigtigt i det. Jeg bruger selv et bambushåndklæde, som er meget skånsomme for håret.

3. Kast dig over din curl gel

Tryk en lille smule curl gel ud i håndfladen, og fordel den i hele håret, fra rod til spids. Brug den såkaldte ”bedehåndsteknik”, hvor man holder håndfladerne opad og ikke roder alt for meget rundt i håret. På den måde kan geleen bedre danne en beskyttende hinde omkring krøllerne og give dem en perfekt struktur.

4. Lad krøllerne tørre

Lad håret lufttørre, eller tør det forsigtigt med en føntørrer, der har en diffuser.

5. Kram den beskyttende hinde ud af krøllerne

Når håret er fuldstændigt tørt, er det tid til at bruge hænderne og kramme krøllerne, så du får brudt geleens beskyttende hinde. På den måde får du et blødt hår med et fleksibelt hold, som er godt beskyttet og ikke kruser.

Her får du lige et ekstra tip, som jeg tidligere har fået fra min frisør: Sørg for at udskifte dit bomuldssengetøj med silke eller bambussengetøj. Så kan du drømme sødt, og med god samvittighed, da dine krøller vil være godt beskyttet imod de skader, der kan opstå, når de kører henover pudebetrækket natten lang. Du vil samtidig kunne undgå at stå med et kruset hår om morgenen.

Hvorfor får jeg stift hår, når jeg bruger en hårgelé?

Selvom du har valgt den bedste hårgelé til krøller, der findes på markedet, vil den som udgangspunkt gøre håret stift. Produktet er nemlig udviklet til at danne en beskyttende hinde, som skal brydes. Denne hinde består af et stift lag beskyttende gel, som lægger sig uden på dine krøller og danner nogle bittesmå fyldige klumper. En curl gel vil altid efterlade en tynd hinde uden på håret, mens det tørrer, da hinden skal hjælpe med at bevare formen på krøllerne og skabe et mere blødt og naturligt resultat.

Hvis du er på udkig efter lidt hjælp til at bryde den irriterende hinde, kan du tage et par dråber fugtgivende hårolie, f.eks. Moisture Hero™ Hair Oil, på fingrene, inden du forsigtigt krammer håret. Hårolien vil hjælpe med at blødgøre de enkelte hårstrå og give dit hår et plejende boost, så det bliver endnu mere glansfuldt.

Flere gode tips til et krøllet hår

Nu har du fået mit bud på den bedste hårgelé, hørt alt om geleens beskyttende hinde og lært, hvilken teknik du kan benytte, når du skal kramme håret. Jeg har dog også lige et par andre uundværlige tip, der kan få dine krøller til at sidde helt perfekt:

  • Prøv at følge Curly Girl-metoden, og undgå alle de produkter (især hårshampooer), der indeholder sulfater, parabener og silikone.
  • Sørg for at bruge en low-poo shampoo (dvs. en sulfatfri shampoo, der ikke skummer så meget) eller prøv et co-wash-produkt, som f.eks Curl Crush™ Co-Wash.
  • Få genoprettet fugtbalancen i tørre eller krusede krøller ved hjælp af en intensiv, dybdevirkende hårmaske, som f.eks. Curl Crush™ Hair Mask, der er specifikt udviklet til at pleje et krøllet hår.
  • Husk at bruge et skånsomt bambushåndklæde til at tørre håret i. Denne tørreteknik, uden brug af varme, kan nemlig give dine krøller en tiltrængt pause fra føntørreren.
  • Hvis håret føles udtørret og ødelagt, kan du med fordel bruge en leave-in-balsam, som f.eks Split Fix™ Leave-In Conditioner, eller en lækker krøllecreme, for lige at booste fugtbalancen i håret, inden du bruger din curl gel.
  • Hvis du gerne vil opfriske dine krøller imellem vaskedage, så kan du med fordel investere i denne smarte flaske Curl Crush™ Fine Mist Spray. Denne praktiske vand sprayflaske giver en ultrafin og kontinuerlig tåge af vand for maksimal krølledefinition.
  • Prøv at varme et par dråber hårolie mellem håndfladerne, og kram så håret forsigtigt for at få fjernet den beskyttende hinde.
  • Sørg for at bruge en hårbørste, der er fremstillet specifikt til krøllet hår, f.eks. en Bamboo Defining Brush. Denne gamechanger inden for hårbørsternes verden kan bryste sig af at have nogle specielle udtagelige, glatte og antistatiske børstehår, som hjælper med at give dig den perfekte facon på dine krøller, uden at knække håret eller gøre det elektrisk.
  • Lad dit krøllede hår lufttørre, eller husk at bruge en føntørrer med diffuser, når du tørrer det.
  • Sørg for at udskifte dit bomuldspudebetræk med et af bambus for at forhindre, at håret begynder at kruse eller knække i løbet af natten.

Selvom der er mange, der mener, at det kan være en stor udfordring at style og håndtere et krøllet hår til hverdag, behøver det i virkeligheden slet ikke være så svært. Som du kan læse, kan brugen af nogle gode plejeprodukter nemlig gøre en enorm forskel, og når du først har fundet den bedste hårgelé til dine krøller, kan jeg garantere, at du ikke kan undvære den igen.

Hårtest

Produkter skræddersyet til dit hår

Tag test

Til slut vil jeg bare sige, at en curl gel er et uundværligt musthave, hvis du ønsker dig lidt mere struktur i krøllerne og vil have nogle bevægelige, naturlige krøller. I modsætning til en almindelig hårgelé, er en cul gel nemlig propfyldt med en række plejende ingredienser, der har en særlig fugtgivende effekt, som kan beskytte dine krøller, så de ikke udtørrer eller begynder at kruse.

Jeg håber, at du har lært hvor vigtigt det er at bruge en hårgelé til krøller og undgå de produkter, der indeholder udtørrende alkohol, silikone eller mineralske olier, som er med til at skabe en ophobning af produktrester og tynge håret. I stedet skal du gå på jagt efter den bedste hårgelé, altså en, der er udviklet specifikt til krøllet hår. Den indeholder alle de fugtgivende, hårvenlige ingredienser, der stimulerer hårets naturlige vækst og kan samtidig beskytte det imod varmeskade og udefrakommende fugt.

Ved hjælp af de rette produkter og teknikker til styling kan du nu få de lækreste lokker, som vil få dig til at føle dig langt mere selvsikker. Så brug lidt tid på at finde den bedste hårgelé til netop dit hår, og øv dig på de mange gode teknikker til styling af håret. Så vil det snart være dig, der kan nyde godt af nogle lækre, velplejede krøller.

Vores kunder siger

Fremragende

4.2 ud af 58.000+ anmeldelser

Relaterede indlæg

Se alle artikler
  • Bambus versus silkepudebetræk: 4 grunde til at du skal vælge bambus

    Bambus versus silkepudebetræk: 4 grunde til at du skal vælge bambus

  • Hvad er Curly Girl Metoden? Sådan kommer du i gang med metoden

    Hvad er Curly Girl Metoden? Sådan kommer du i gang med metoden

  • Shampoo uden sulfat og silikone: Sådan finder du den bedste sulfatfrie shampoo

    Shampoo uden sulfat og silikone: Sådan finder du den bedste sulfatfrie shampoo

  • Hvad er co-washing? Kom godt i gang med co-wash (+produktanbefalinger)

    Hvad er co-washing? Kom godt i gang med co-wash (+produktanbefalinger)

  • Den bedste dybderensende shampoo: Sådan holder du din hovedbund ren

    Den bedste dybderensende shampoo: Sådan holder du din hovedbund ren

Se alle artikler