Gå tilbage

Vores ansvar

Bæredygtighed og gennemsigtighed er vores kerneværdier

Du kan stole på os

Vi er stolte af vores produkter, og alt, de indeholder, fra de naturlige og økologiske ingredienser til den emballage, der omslutter dem.

Vores produkter er udviklet med fokus på innovation, bæredygtighed og gennemsigtighed. De naturlige ingredienser er nøje udvalgt, altid med øje for rene indholdsstoffer, der gavner hårets sundhed og miljøet.

“Du bliver, hvad du spiser” siger man, men du bliver i dén grad også, hvad du smører på din krop eller bruger til dit hår.

Vores hjertesager

  • Vi tænker bæredygtighed inde i alle processer i vores virksomhed. Det er vores garanti til dig. Hvad end det vedrører valg af samarbejdspartnere, vores produktion, leveringer eller vores kollegaer.

    Vi ønsker desuden at udvise gennemsigtighed i hele vores forretning. Vi ønsker at være nærværende og i øjenhøjde med vores kunder, åbne for maskinrummet og vise fuld indsigt i vores forretningsgange og principper. På den måde håber vi på, at vi kan reducere distancen til vores kunder og samtidig skabe troværdighed.

    For at danne rammerne for vores indsats med bæredygtighed og gennemsigtighed, arbejder vi med FN’s Verdensmål. Med udgangspunkt i disse, arbejder vi særligt med ansvarlig produktion, klimaindsats og bæredygtig energi.

  • En stor del af vores produkter er certificeret økologiske og baseret på naturlige ingredienser og rene råvarer. Det er de, fordi vi tror på, at det gør en forskel! For kvaliteten af produkterne og for din sundhed.

    At bruge ingredienser, som man kan genkende, plukke i naturen og spise uden at skulle frygte for ens ve og vel, er noget vi alle foretrækker, når vi skal lave mad. Men hvad vi indtager gennem kosttilskud, smører i hovedbunden eller bruger til at vaske håret med trænger også ind i vores kroppe og påvirker vores sundhed. Derfor tror vi på, at rene og økologiske ingredienser er nøglen til de gode produkter, og vi bruger derfor økologiske og naturlige ingredienser hver gang, det er muligt.

    De fleste af vores produkter er certificeret økologiske af Ecocert Greenlife og mærket med COSMOS Organic, som er en anerkendt europæisk certificering for kosmetiske produkter. Når et produkt har en COSMOS Organic certificering, kan du altid se præcis, hvor stor en procentdel af ingredienserne, der er af naturlig oprindelse, og hvor stor en del, der er økologisk. For at et kosmetikprodukt kan få denne certificering skal minimum 95% af alle ingredienser i produktet være naturlige, mens minimum 95% af de naturlige olier i produktet skal være økologiske. Samtidig skal mindst 10% af de ingredienser, der kan vaskes og mindst 20% af de ingredienser, der ikke kan vaskes, være økologiske.

    COSMOS Organic sikrer, at ingredienserne er produceret ansvarligt og med respekt for miljøet. Derfor kan du være sikker på, at et produkt med denne certificering er produceret under forhold, der tager hensyn til både miljø og medarbejdere, og at emballagen er ansvarligt udviklet i henhold til alle gældende regler. Du kan læse mere om COSMOS Organic Standard her.

  • Vores kunder fortjener det allerbedste, og vi tager ingen chancer, når det kommer til kvalitet. Vi tager kvaliteten af vores produkter alvorligt, og vi ønske at gøre mere end blot at love god kvalitet - vi ønsker også at holde vores løfter. Derfor tester vi vores produkter hos uafhængige laboratorier.

    Vi lader vores produkter testes hos Eurofins, som er et anerkendt og uafhængigt laboratorie, der laver dybdegående analyser for at sikre, at vores produkter lever op til vores standarder. Vi sikrer, at vores produkter er i højeste kvalitet og ikke indeholder skadelig eller uønsket kemi.

  • Størstedelen af vores produkter er certificeret veganske, og de, der ikke er certificeret, er stadig produceret efter 100% veganske forhold helt uden brug af animalske ingredienser eller dyreforsøg. Det er de, fordi vi mener, at hverken dyr eller mennesker bør lide for skønheden!

    Vi har taget et standpunkt, og her bliver vi stående. Vi stræber efter at gøre en forskel for dyrs livskvalitet, for miljøet, for dit helbred og dit hår, og det gør vi bedst, ved at gå hele vejen.

    De veganske værdier stikker dybt, og derfor er en stor del af vores produkter certificeret veganske af The Vegan Society og mærket med The Vegan Trademark, som er en anerkendt international certificering for autentiske veganske produkter, der bruges i hele verden.

    For at få certificeringen, The Vegan Trademark, må produktet ikke indeholde nogen animalske ingredienser, og i fremstillingen af både produkter og ingredienser må der ikke være anvendt nogen form for test på dyr. Derudover skal det fremgå tydeligt om produktet indeholder genmodificerede organismer (GMO), og gør de det, må der ikke være anvendt animalske gener eller substanser. Sidst, men ikke mindst, skal produktet fremstilles helt uden risiko for kontakt til animalske ingredienser eller produkter.

  • Der er desværre mange ingredienser, der gør mere skade end gavn i kosmetiske produkter. Dem har vi naturligvis valgt helt at undgå i alle vores produkter. Skønhed skal nemlig ikke komme på bekostning af hverken sundhed eller helbred!

    Derfor bruger vi ingen skadelig eller uønsket kemi. Vi siger nej tak til parabener, ftalater, syntetiske SL-sulfater og allergene parfumer.

  • Vi har omtanke for oprindelsen af det materiale, vi bruger i vores emballage, og den indvirkning, vi har på planeten. Derfor bruger vi genbrugsmateriale (PCR) i vores emballage. Vi giver brugte materialer et nyt liv.

    Vi er stolte af, at være erhvervspartner hos Plastic Change, som er en dansk miljøorganisation, der kæmper for en verden uden plastikforurening. Vi støtter en fremtid uden plastikforurening og deltager i kampen om et affaldsfrit samfund, hvor plastik bruges igen og igen. Brug mindre og bedre plastik til gavn for miljø, klima og sundhed.

    Al emballage i vores produkter er 100% genanvendelig, hvad end den består af plastik, pap eller glas, og vi håber derfor, vores kunder vil hjælpe os med at genanvende emballagen korrekt.

    Du kan også følge vores upcycling guides, hvor vi fortæller og på video viser, hvordan man kan bruge vores forskellige emballager på ny.

  • Vi er meget opmærksomme på vores påvirkning på klimaet og forsøger konstant at blive bedre. Vi har taget flere initiativer for at reducere vores klimaaftryk så vidt muligt. Selvom vi konstant fokusere på, at minimere CO₂ udledningen i vores virksomhed, så har vi valgt at gøre en ekstra indsats. Vi kompenserer for vores CO₂ udledning for dermed at blive klimaneutral. Det gør vi ved at give vores støtte og donere til almennyttige organisationer (NGO'ere), der iværksætter omfattende klimainitativer i hele verden. Vi støtter bl.a. til at flere kan få brændstofeffektive komfurer i Honduras, regnskovsprojekter og trærejsning samt et større projekt, der fremmer vedvarende energi i Thailand. Her kan du læse mere om hvordan vi arbejder med vores klimaprojekter.. Det er ingen hemmelighed, at enhver person eller virksomhed har sit aftryk på klimaet på en eller anden vis. Vi producerer hårplejeprodukter, og sender produkterne til vores kunder. I den proces er der mange processer, som kan arbejdes med for at reducere klimaaftrykket. Vi har blandt andet rykket størstedelen af vores produktion til Danmark, tæt på vores kunder. Vi udvælger nøje vores råvareleverandører ud fra flere ansvarlige principper og altid med omtanke for distance og leveringsmetode.

    Selvom vi konstant fokusere på, at minimere CO₂ udledningen i vores virksomhed, så har vi valgt at gøre en ekstra indsats. Vi kompenserer for vores CO₂ udledning for dermed at blive klimaneutral. Det gør vi ved at give vores støtte og donere til almennyttige organisationer (NGO'ere), der iværksætter omfattende klimainitativer i hele verden. Vi støtter bl.a. til at flere kan få brændstofeffektive komfurer i Honduras, regnskovsprojekter og trærejsning samt et større projekt, der fremmer vedvarende energi i Thailand. Her kan du læse mere om hvordan vi arbejder med vores klimaprojekter.

  • Vi bruger parfume i nogle produkter, men vi går meget op i, at den parfume, vi bruger, doseres i små mængder og består af helt naturlige parfumer. Derfor bruger vi ikke nogen af de 26 allergene duftstoffer. Vi mener nemlig, at gode hårplejerutiner ikke skal kunne skade hverken hår eller helbred, og vi går derfor meget op i, at vores produkter ikke er allergifremkaldende - Så du trygt kan pleje dit hår med HairLust.

Måske du er interesseret i

  • Inspiration

    Se hvilken hårpleje andre bruger baseret på forskellige behov og lade dig blive inspireret.
    Læs mere
  • Video Studio

    Gå på opdagelse i vores video kartotek, og lad dig blive revet med af vores tutorials og guides.
    Læs mere
  • Inspire

    Vi har startet en privat gruppe for hårentusiaster som dig på Facebook, og du er inviteret!
    Læs mere