Shampoo uden sulfat og silikone: Sådan finder du den bedste sulfatfrie shampooSe alle artikler

Shampoo uden sulfat og silikone: Sådan finder du den bedste sulfatfrie shampoo

Har du nogensinde undret dig over, hvad det er, der får din shampoo til at skumme op, eller hvorfor de skummende, duftende bobler dannes i dit karbad? Det er i højest sandsynligt sulfater. Sulfater findes i en lang række produkter, herunder shampoo, kropssæbe og endda i din tandpasta.

De fleste af os ved godt, at valget af vores hårprodukter kan have stor indflydelse på, hvordan vores hår føles og ser ud. Nogle produkter hjælper os med at opretholde et sundt og velplejet hår, mens andre er i stand til at puste helt nyt liv i de kedelige, udtørrede lokker, så de får deres sunde, glansfulde look tilbage igen.

Du har sikkert allerede hørt en del om sulfater og om, at de er usunde for håret, men er du egentlig klar over hvorfor? Meget ofte er der en stor sammenhæng mellem effekten af et hårprodukt og de ingredienser, det indeholder. Jo bedre ingredienser, des sundere er produktet for håret. Sommetider kan manglen på visse ingredienser dog gøre en verden til forskel. I dag vil jeg dykke ned i, hvorfor det kan være en god ide, at undgå sulfater, og samtidig vil jeg give dig mit bud på den bedste sulfatfri shampoo, som du kan prøve i stedet for.

Er du klar til at høre om alle fordelene ved at bruge en shampoo uden sulfat? Så lad os se at komme i gang.

Indholdsfortegnelse

Hvad er sulfater egentlig for nogle?

Inden jeg giver dig et bud på en god shampoo uden SLS (Sodium Lauryl Sulfat) og SLES (Sodium Laureth Sulfat), skal vi lige gennemgå, hvad sulfater egentlig er for noget, og hvorfor de er skadelige for håret.

Ved du, hvor de store mængder skum fra de mange shampooer og bodyshampooer, du bruger, kommer fra? Det kommer fra sulfater. Sulfat er et såkaldt skummemiddel, som er utroligt effektivt, når det handler om at danne skum. Det bruges ofte både i badeprodukter og rengøringsmidler for at få produkterne til at skumme.

Sulfater er syntetiske stoffer, der er fremstillet i et laboratorium ofte af fedtalkoholer fra grøntsager. Men bare fordi disse sulfater er fremstillet af grøntsager, betyder det ikke nødvendigvis, at de er sunde for håret og kroppen. Det store udvalg af shampoo uden sulfat og parabene, som findes på hylderne er et klart tegn på, at disse stoffer ikke er et godt valg til håret.

Er sulfater skadelige for håret?

Et af de største problemer med sulfater er, at de har en tendens til at suge alle de naturlige fedtstoffer ud af håret. På langt sigt kan det forårsage en voldsom udtørring af håret og gøre det skrøbeligt, hvilket absolut ikke lige er det, man ønsker sig. Hvis du derudover har en følsom hovedbund, kan sulfaterne tilmed bevirke, at du får en irriteret, øm hovedbund.

Når det handler om aldrende hår, kan disse sulfater være med til at gøre hårets kutikel svagere, hvilket gør håret mere udsat i forhold til varmeskader og påvirkninger fra miljøet. I takt med at vi bliver ældre, vil hovedbunden ofte have brug for mere fugt for at kunne holde sig sund og i balance. Sulfaterne suger alle de naturlige lag af fugt ud af hovedbunden og skaber udtørring i hovedbunden, som dermed bliver mere udsat for irritation. Det er en af grundene til, at det er utrolig vigtigt at bytte den traditionelle shampoo ud med en shampoo uden SLS.

Fordelene ved at bruge en shampoo uden SLS og SLES

Kunne du tænke dig at vide alt om, hvordan en shampoo uden sulfat, silikone og parabener kan være med til at optimere din hårpleje? Så tag lige og se nærmere på alle fordelene ved at bruge en shampoo uden sulfat.

Fordelene ved at bruge en shampoo uden SLS og SLES

1. Bevarer alle hårets naturlige fedtstoffer

En af de mest afgørende fordele ved at lade en shampoo uden SLS indgå i dine hårplejerutiner er, at din hovedbund på denne måde vil være i stand til at opretholde sin naturlige fugtbarriere. Hvis du kæmper med et tørt eller beskadiget hår, så er det af afgørende betydning, at hovedbunden kan opretholde sine naturlige fedtstoffer. Jo mere af hovedbundens naturlige fugt, der bibeholdes, des sundere vil dit hår være generelt set.

2. Hårfarven holder længere

Vidste du, at hvis du bruger den bedste sulfatfrie shampoo og balsam, vil det samtidig være en hjælp til at forlænge hårfarvens holdbarhed, når håret er farvet. Ja, det er faktisk sandt! En shampoo uden sulfat, silikone og parabener kan hjælpe med at forlænge farvens holdbarhed i op til fire uger eller mere.

3. Et hår helt uden krus

Det krusede look havde sin storhedstid i 80’erne, mens vi nu om dage gør stort set alt for at holde et kruset hår i skak. Et af punkterne i en effektiv rutine for at undgå kruset hår er – du gættede det sørme – at bruge en af de bedste sulfatfrie shampooer i din hårplejerutine.

4. Hovedbunden bliver mindre følsom

Som tidligere nævnt kan sulfater forårsage inflammation og irriteret. Dét at skifte til en shampoo uden SLS kan hjælpe med at berolige en kløende, tør hovedbund. Desuden vil du opleve, at håret bliver både blødere og mere skinnende end før – og hvem ønsker sig ikke det?

Hvem kan få glæde af at bruge en shampoo uden sulfat, silikone og parabener?

Den gode nyhed er, at praktisk talt alle og enhver kan få glæde af at skifte shampooen ud med en shampoo uden sulfat og silikone. Uanset om du har et sundt, velplejet hår eller har problemer med tør hovedbund og irritation, kan en shampoo uden sulfat og silikone være en rigtig god hjælp til at give dit hår det tiltrængte boost, det behøver for at blive (eller forblive) sundt og velplejet.

Desuden er det sådan, at hvis du døjer med lidelser, som f.eks. rosacea, kontakteksem eller skællende eksem i hovedbunden kan en sulfat- og parabenefri shampoo også være en god hjælp til at lindre det.

Hvordan ved du, om din shampoo er sulfatfri?

Når det handler om at finde den bedste sulfatfrie shampoo, er det utrolig vigtigt, at du aldrig stoler på varens etikette uden at tjekke varedeklarationen. Flere kendte brands påstår, at de sælger shampooer uden sulfat, silikone og parabener, men ved nærmere eftersyn er det desværre ikke tilfældet.

Et brand kan f.eks. oplyse, at de fremstiller shampooer uden sulfat, men anvender så bare sodium lauryl sulfat i stedet, hvilket er en modificeret udgave af en af de mere almindelige former for sodium lauryl sulfat. Selvom navnene på disse stoffer er forskellige, har de begge to nøjagtig samme skadelige indvirkning på håret.

Når du går på jagt efter den bedste sulfatfrie shampoo, så tag dig tid til at læse varedeklarationen grundigt igennem, og skriv dig bag øret, hvilke tilsætningsstoffer du skal være på udkig efter. En god shampoo uden sulfat og silikone bør f.eks. indeholde disse specielle ingredienser: glocusider, sulfosuccinater, glutamater og andre plantebaserede, overfladeaktive stoffer. Disse naturligt udvundne ingredienser er langt mere skånsomme for håret og vasker håret nøjagtig lige så rent uden brug af skummemiddel og uden fare for at udtørre håret. Men husk også på, at antallet af vaskedage, kan være medvirkende til et tørt hår. Selv hvis du bruger den bedste sulfatfrie shampoo med milde vaskeaktiver, vil for hyppige hårvaske øge risikoen for et tørt og skadet hår.

Vaskeaktiver uden sulfater

Nedenfor nævner jeg nogle ingredienser, som du kan finde i naturlige shampooer uden sulfater. Disse er milde og dem skal du gerne sørge for at dit hårplejeprodukt indeholder, hvis du ønsker en sulfatfri shampoo.

  • Coco-Glucoside
  • Lauryl Glucoside
  • Disodium Cocoyl Glutamate
  • Sodium Cocoyl Glutamate
  • Sodium Lauroyl Glutamate
  • Sodium Cocoamphoacetate
  • Cocamidopropyl Betaine
  • Dinatrium Laureth Sulfosuccinat
  • Sodium Methyl Cocoyl Taurate
  • Sodium Cocoyl Isethionate
  • Ammonium Cocoyl Isethionate
  • Sodium Lauryl Glucose Carboxylate
  • Sodium Coco-Sulfate (ikke sulfatfri - men uden SLS/SLES)
  • Sodium Sulfate (ikke sulfatfri - men uden SLS/SLES)

Disse sulfater skal du undgå

Sørg for altid at gå langt uden om shampooer, der indeholder sulfatholdige sæbestoffer som Sodium Lauryl Sulfat (SLS) og Sodium Laureth Sulfat (SLES). Disse fjerner nemlig ikke blot alle de naturlige olier i hovedbunden, de kan også skabe kløen, rødmen, skæl og irritation i hovedbunden, og virke yderst udtørrende på både hår og hovedbund. Disse SLS/SLES sulfater kan også stå på varedeklarationen under navnet; Natrium Lauryl/Laureth Sulfat, så vær ekstra opmærksom på ordene lauryl sulfat og laureth sulfat.

Nedenstående sulfater og ingredienser er gode at undgå, hvis din shampoo skal være skånsom for både hår og hovedbund:

  • Sodium Laureth/Myreth/Lauryl Sulfat
  • Natrium Laureth/Lauryl Sulfat
  • Ammonium Laureth/Lauryl Sulfat
  • ATEA Lauryl Sulfat
  • TEA-dodecylbenzenesulfonat
  • Sodium Alkylbenzene Sulfonat
  • Ammonium eller Sodium Xylenesulfonat

Er der nogle problemer forbundet med at bruge en shampoo uden SLS?

Er der nogle problemer forbundet med at bruge en shampoo uden sulfat, silikone og parabener? Nej, der er ingen skadelige bivirkninger ved at bruge en shampoo uden sulfat. For nogle kan det være lidt af en udfordring, at shampooen ikke skummer lige så meget, men det vænner man sig til, når man har brugt den et par gange. Nogle synes, at de skal bruge en anelse mere shampoo for at kunne vaske håret helt rent, men det er ikke tilfældet for alle. Alt i alt vil de mange fordele klart opveje de få ulemper, når man først er blevet vant til at bruge en shampoo uden sulfat og silikone.

Her er den bedste sulfatfrie shampoo (og balsam)

Er du klar til selv at prøve en shampoo uden sulfat? Jeg har samlet en liste med mine bud på de bedste sulfatfrie shampooer baseret på hårfarve, hårstruktur og så videre!

Til skadet, skrøbeligt hår med tendens til spaltede spidser:

Til skadet hår kan jeg klart anbefale Split Fix™ Shampoo. Takket være denne shampoos skånsomme formel og indhold, vasker shampooen håret rent uden at suge alle de uundværlige olier og fedtstoffer ud af håret.

Da dette er en shampoo uden sulfat, silikone og parabener kræver den en lidt anden tilgang til hårvask end de traditionelle shampooer. Efter du har gjort håret vådt, tager du en lille smule Split Fix™ Shampoo i håndfladen og masserer den forsigtigt ind i hovedbunden. Skyl håret med vand og gentag processen. Den anden vask vil få shampooen til at skumme og vil fjerne genstridigt snavs og ophobede produktrester fra håret.

Til det hår der har fald eller krøller:

En shampoo uden sulfat og silikone er det optimale valg, hvis du har et hår, der er groft og kraftigt. Forebyggelse af knækkede hårstrå og udtørring er nøglen til et smukt hår. Det er grunden til, at Hairlust har udviklet Curl Crush™ Shampoo ved hjælp af en formel med økologisk aloe vera og andre plejende ingredienser, som forsyner håret med den maksimale mængde fugt.

Til tyndt hår:

Til dem der ønsker at styrke hårets tykkelse og tæthed, er det særligt vigtigt at bruge en sulfat- og parabenefri shampoo. Grow Perfect™ Shampoo er specielt udviklet med tanke på hårtab og er i øvrigt med ingredienser, som bl.a. Anagain™ og økologisk rosemarinolie, som hjælper med at stimulere hårvæksten.

Til meget tørt og kruset hår:

Få genoprettet den naturlige fugtbalance i dit fugthungrende og udtørrede hår med Moisture Hero™ shampoo og balsam. Hairlust har udviklet denne fugtgivende serie for at kunne give tørt, kruset, porøst og glansløst hår en skånsom, rensende vask uden at virke udtørrende. Moisture Hero™ shampoo forsyner håret med en let, men dybdevirkende fugtgivende effekt, der reparerer hårstråene og genopretter hårets naturlige fugtbalance.

Til fint eller fladt hår:

Mange tror, ​​at en god volumenshampoo skal indeholde sulfater for at rense håret godt nok og gøre det voluminøst. Men det er ikke sandt! Da fint hår er tilbøjeligt til at knække og kruse, er det vigtigt at vælge en sulfatfri shampoo, som ikke udtørrer håret. Sørg for, at dens formel er let og volumenforstærkende, som Volume Wizard™ Shampoo. Denne shampoo indeholder styrkende hvedeprotein, botaniske ekstrakter og plejende olier, som ikke tynger håret.

Til de lyshårede:

Både de naturligt lyshårede og de, der har farvet håret lyst, kan have problemer med at holde de gullige og orange undertoner i skak. Det er grunden til, at Hairlust har udviklet Enriched Blonde™ Silver Shampoo, som hjælper med at reducere de uønskede gullige og orange undertoner i dit lyse hår. Så hvis du er på udkig efter den SLS-sulfatfrie shampoo, som kan bevare din smukke hårfarve, så behøver du ikke lede længere.

Til fedtet hår og skæl:

De fleste shampooer til fedtet hår og skæl er formuleret med skrappe sulfater, der kan forværre din hovedbunds tilstand endnu mere. Jeg anbefaler at vælge en sulfatfri, antimikrobiel skælshampoo som Instant Relief™ Dandruff Shampoo som skånsomt vasker håret, mens den virker lindrende på en irriteret hovedbund og på de hyppigste symptomer på skæl, herunder skællende, drysende skælflager, tørhed og kløe.

Andre gode vaner i badet

Foruden at bruge en shampoo uden sulfat, silikone og parabener er det også utrolig vigtigt at få optimeret de andre hårplejerutiner i badet for at sikre sig, at håret fortsat kan forblive så sundt som overhovedet muligt. Efter at du har udset dig den bedste sulfatfri shampoo skal du også huske at tjekke nedenstående liste for at se, om der er flere ting i din hårpleje, du kan optimere.

Vask kun håret, når det trænger

Det her en af de helt store problematikker. Hvis du vasker håret for ofte kan det meget vel føre til et udtørret hår, irritation, knækket hår og sågar hårtab. Mange af os er af den opfattelse, at vi er nødt til at vaske hår hver eneste dag, men for langt de fleste af os er det slet ikke nødvendigt.

Hvad angår den normale hårtype, er det mest optimalt kun at vaske hår to til tre gange om ugen. Hvis dit hår er tyndt, eller har tendens til at fedte, kan du eventuelt vaske det hyppigere. Hvis du har krøllet og kraftigt hår, bør du ikke vaske det nær så meget, da du bør sørge for at bevare så meget af den nødvendige fugt i håret som overhovedet muligt.

En god måde at reducere den hyppige hårvask på, er at bruge en tørshampoo mellem vaskedagene. Men husk på, at ikke alle tørshampooer er lige gode for håret. Jeg bruger selv Refresh Powder™ Dry Shampoo, da den er lavet af 99% naturlige og skånsomme ingredienser og udviklet uden aerosoldrivmidler.

Hårtest

Produkter skræddersyet til dit hår

Tag test

Glem ikke at bruge balsam (og gerne en balsam uden sulfat og silikone!)

Valget af den rette shampoo kan være den afgørende forskel på et sundt, velplejet hår og et hår, der er tørt, kedeligt og livløst. Men for lige at runde snakken om den gode hårplejerutine ordentligt af, så er det faktisk utrolig vigtigt at finde en god balsam, der passer til din hårtype. Split Fix™ Conditioner er en god balsam, som kan forsyne dig med et stærkt og velplejet hår. Denne silikonefrie formel, som er baseret på naturlige ingredienser, er udviklet til at genoprette de tørre, skrøbelige krøller og give dem deres naturlige bevægelighed tilbage.

Efter hver hårvask bør du altid bruge rigeligt med balsam fra midt på håret og ned i spidserne, men husk endelig at undgå hovedbunden. Husk at bruge balsam hver gang, du vasker håret for at bevare hårets sunde tilstand!

Sørg for at give håret og hovedbunden den nødvendige fugt

En anden god baderutine, som vi ofte glemmer, handler om hovedbunden. Hovedbunden er hårets første forsvarslinje, og jo bedre vi plejer den, des sundere bliver håret.

Vil du være proaktiv, når det gælder din hovedbunds sundhed og give den de allerbedste betingelser? Så skal du prøve Scalp Delight™ Detox Scrub. Uanset om du døjer med skæl eller ophobede produktrester og snavs, kan denne hovedbundsscrub effektivt fjerne de døde hudceller og stimulere den nye hårvækst. Desuden er de specielle ingredienser, som bl.a. økologisk blåbærekstrakt og havreekstrakt, med til at booste hårets glans, forebygge knækket hår og forhindre, at spidserne spalter. Det er temmelig mange fordele i én og samme hovedbundsscrub!

Kunne du tænke dig en mere luksuriøs oplevelse i brusebadet? Så anbefaler jeg, at du bruger din shampoo eller hovedbundsscrub sammen med den behagelige hovedbundsbørste scalp massage brush. De bløde silikonepigge vil medvirke til at forbedre blodomløbet og hårvæksten, mens du samtidig får en rigtig dejlig oplevelse, som vil efterlade dig frisk og afslappet.

Husk den indre hårpleje

En god sulfat- og parabenefri shampoo er blot et af flere skridt på vejen mod en sundere hårpleje. Desuden er det vigtigt at spise sundt, få motion og en god nats søvn, hvis du vil bidrage positivt til at opretholde dit hårs sundhed. Derudover må du endelig ikke glemme de uundværlige kosttilskud til håret, som du også kan have gavn af.

Ofte stillede spørgsmål om shampoo uden sulfat

  • 1. Hvad er sulfater?

    Sulfater er et vaskeaktiv, der findes i vaskeprodukter som håndsæbe, shampoo og body wash. Sulfater fjerner effektivt fedt, olier og snavs, men det er hårdt for huden og fører til tørhed og irritation over tid.

  • 2. Hvad er fordelene ved at bruge sulfatfri shampoo?

    Sulfatfri shampoo hjælper med at bevare hovedbundens naturlige fugtbalance, reducerer krus og forhindrer irritation i hovedbunden. Det kan også fremme sundere, glattere og silkeblødt hår.

  • 3. Kan shampoo uden sulfater bruges for alle hårtyper?

    Ja, sulfatfri shampoo er velegnet til alle hårtyper, herunder skadet, krøllet, fint, farvebehandlet, følsomt og fedtet hår.

  • 4. Bedste shampoo uden sulfater?

    Hairlust udvikler kun sulfatfri shampooer og de kommer i mange varianter til mange forskellige hårtyper og behov.

Du skal med andre ord sørge for at føre en sund livsstil, hvis du vil have et sundt og velplejet hår.

Vores kunder siger

Fremragende

4.2 ud af 58.000+ anmeldelser

Relaterede indlæg

Se alle artikler
  • Bambus versus silkepudebetræk: 4 grunde til at du skal vælge bambus

    Bambus versus silkepudebetræk: 4 grunde til at du skal vælge bambus

  • Hvad er Curly Girl Metoden? Sådan kommer du i gang med metoden

    Hvad er Curly Girl Metoden? Sådan kommer du i gang med metoden

  • Hårgelé til krøller eller krøllecreme, hvad er bedst til styling?

    Hårgelé til krøller eller krøllecreme, hvad er bedst til styling?

  • Hvad er co-washing? Kom godt i gang med co-wash (+produktanbefalinger)

    Hvad er co-washing? Kom godt i gang med co-wash (+produktanbefalinger)

  • Den bedste dybderensende shampoo: Sådan holder du din hovedbund ren

    Den bedste dybderensende shampoo: Sådan holder du din hovedbund ren

Se alle artikler