Bambus versus silkepudebetræk: 4 grunde til at du skal vælge bambus


Uregerligt, kruset hår, tør hud og allergi. Det er bare rigtig øv, ikke? Man skulle ikke tro det, men dit valg af hovedpudebetræk kan være en medvirkende årsag til alle disse problemer. Derfor, hvis du indtil videre har sovet med et traditionelt pudebetræk af bomuld, er det på tide at skifte det ud.

Sofie Tidemand

Medstifter, HairLust

Sofie er medstifter af HairLust. Hun er en hår-nørd med stort H, og hun elsker at kunne give sin erfaring indenfor emnet videre til andre. Hun har en stor interesse for at lære og teste de nyeste trends omkring naturlig hårpleje, stylingtips og ingredienser, og har gennem de sidste mange år sørget for, at holde sig opdateret med alt hvad der rører sig indenfor feltet. Noget af det bedste hun ved, er at kunne gøre en forskel for mennesker.Læs mere om skribent.

Silkepudebetræk og bambuspudebetræk bliver begge rost for at være gode skønhedsløsninger, men hvilket et af dem, er egentlig det bedste? Og hvad så med et satinpudebetræk? Læs endelig videre, hvis du gerne vil vide mere om fordelene ved et pudebetræk af silke, bambus eller satin. Desuden giver vi dig vores bud på det materiale til et pudebetræk, der samlet set er det bedste valg til håret.

Kan mit pudebetræk virkelig have en positiv indvirkning på hår og hud?

Ja! Traditionelle pudebetræk er lavet af bomuld, eller en blanding af bomuld og polyester. Mens disse stoftyper er billige, har de imidlertid en ru overflade, som skaber friktion mellem puden og dit hår og din hud i nattens løb. Det kan så efterlade dig med kruset hår, når du står ud af sengen næste morgen.

Desuden er bomuldsstof i stand til at absorbere store mængder fugt og trækker fugten ud af både hud og hår, mens du sover. Hvis du nogensinde har oplevet at vågne op med tørt, skrøbeligt hår, og en helt udtørret hud, er du sikkert helt med på, hvad vi taler om.

Bambuspudebetæk, satinpudebetræk og silkepudebetræk derimod er alle fremstillet af nogle meget glattere materialer. Hår og hud glider derfor ubesværet hen over disse materialer, hvilket reducerer modstanden og trækken i håret i løbet af natten. Derudover optager et bambus-, satin- eller silkepudebetræk langt mindre fugt end et pudebetræk af bomuld, hvilket bevirker, at både håret og huden er i stand til at opretholde deres naturlige fugtniveau.

Hvis du udskifter dit nuværende pudebetræk med et bambuspudebetræk, eller et silkepudebetræk, er det en utrolig enkel måde at gøre en stor forskel for dit udseende på, især hvis du anvender det allerbedste pudebetræk til håret (mere om det senere).

Kan alle og enhver få gavn af et bambus- eller silkepudebetræk?

Det korte svar: Ja! Men lad mig lige forklare, hvem der vil få mest ud af at udskifte deres pudebetræk:

Folk, der lider af allergi

Bambuspudebetræk og silkepudebetræk er begge allergivenlige, hvilket betyder, at de har lav risiko for at fremkalde allergiske reaktioner. Desuden hindrer de vækst af husstøvmider på dine puder. Allergi over for husstøvmider er en meget almindelig lidelse, så derfor er et bambuspudebetræk eller et silkepudebetræk et rigtig godt valg til allergikere.

Folk, der kæmper med tør hud

Da både bambuspudebetræk og silkepudebetræk sørger for en bedre fastholdelse af fugt i hud og hår, er de et bedre valg, end bomuldspudebetrækket, til dem, der lider af tør hud.

Folk, der har sensitiv hud

Både bambuspudebetræk og silkepudebetræk har glatte overflader, som reducerer friktionen mellem stoffet og huden natten igennem. Mindre friktion betyder mindre inflammation, hvilket er godt nyt for dem, der har sensitiv hud.

Folk med krøller, bølget hår eller hår med tekstur

Hvis du har en af de ovennævnte hårtyper, så kender du sikkert udmærket til den evige kamp mod kruset hår. Hvis du bytter dit bomuldspudebetræk ud med et bambuspudebetræk, et silkepudebetræk eller et satinpudebetræk kan det gøre en meget stor forskel med hensyn til, hvordan dit hår ser ud, ikke bare om morgenen, men faktisk også resten af dagen. Og henover tid kan brugen af et pudebetræk med glat overflade faktisk forbedre hårets generelle sundhedstilstand!

Muskaan

Vidste du, at sundheden af dit hår, hovedbund og hud, kan afhænge af hvilket pudebetræk du bruger?

Muskaan Hussain - Customer Success Assistant, HairLust

Hvilken positiv indvirkning har de på håret?

Så, hvordan kan et bambuspudebetræk eller silkepudebetræk så helt præcist gavne håret?

Bambuspudebetrækket og silkepudebetrækket har begge en blød, glat overflade, som er fremragende til at reducere enhver form for friktion. Et pudebetræk af bomuld har en tendens til at skabe alt for stor friktion, hvilket river hårets kutikula op og efterlader dig med morgenhår, når du står ud af sengen om morgenen. Et bambuspudebetræk eller et silkepudebetræk derimod er fuldstændig glat, hvilket bevirker, at håret ubesværet glider rundt oven på betrækket, uden nogen form for friktion. Den manglende friktion får frisuren til at holde længere, hvilket jo er godt nyt til dem, der har et hår, der har tendens til at kruse.

Et bambuspudebetræk eller et silkehovedpudebetræk er ligeledes et rigtigt godt valg til dem, der kæmper med et beskadiget eller krøllet hår, eller et hår, der har struktur. Disse hårtyper er i forvejen lidt tørre i det, og derfor vil et pudebetræk af bomuld kun gøre ondt værre. Et bambuspudebetræk eller et silkehovedpudebetræk suger derimod ikke fugten ud af håret, mens du sover, hvilket betyder, at du vil vågne op med et hår, der indeholder den rette mængde fugt. Og som du allerede er klar over, så er fugt det allervigtigste nøgleord, når det gælder et sundt, stærkt hår!

Hairlust kundeanmeldelse

Silke, satin eller bambus: Hvilket pudebetræk er det bedste til håret?

Lad mig først og fremmest gennemgå både fordele og ulemper ved de tre typer af materialer, og bagefter vil jeg så give dig mine anbefalinger i forhold til køb af det bedste pudebetræk.

Bambuspudebetræk

Bambuspudebetræk er lavet af den hurtigt voksende bambusplante. Når man skal producere tekstil, bliver bambussen først lavet til en papirmasse. Dernæst udvindes de naturlige fibre fra papirmassen og bliver spundet til garn. Bambus betragtes som et bæredygtigt materiale, fordi bambusplanten, som kategoriseres som græs, kan vokse helt op til 91 centimeter på bare en enkelt dag!

Fordele ved et bambuspudebetræk:

  • Bambus er utroligt blødt og bliver ofte sammenlignet med kashmir, når man mærker på det. Det bløde, glatte stof forhindrer håret i at kruse og blive filtret i løbet af natten.
  • Bambus leder, ligesom silke, enhver form for fugt væk og forhindrer udbredelsen af husstøvmider.
  • Bambusmaterialet har en naturlig afkølende effekt og er åndbart, således at du kan beholde den fantastiske fornemmelse af ”den kolde side af puden” hele natten igennem. Farvel til dage med fedtet hår!
  • Et bambuspudebetræk er desuden utroligt slidstærkt, kan tåle maskinvask og ser stadigvæk fuldstændigt nyt ud, selvom du har vasket det adskillige gange.
  • Bambus er et naturligt antibakterielt og svampedræbende materiale, og det er jo gode nyheder for dem, der lider af akne. Desuden bidrager disse egenskaber til at holde evt. dårlige lugte væk, som kan opstå med tiden.

Ulemper ved et bambusbetræk:

  • Til trods for at et bambuspudebetræk er glat og virker luksuriøst, har det imidlertid ikke en helt lige så glat overflade som et silkehovedpudebetræk. Det er der dog mange, der ser som en fordel, da et silkehovedpudebetræk ofte er så glat, at puden kan glide alt for meget rundt, når man sover!

På nedenstående før og efter billede kan du se (til venstre) hvordan mit hår så ud efter, jeg havde sovet en hel nat på et almindeligt bomuldspudebetræk, og (til højre) hvordan det så ud efter en nat på pudebetrækket af bambus - tænkt engang hvordan det ville se ud efter flere måneder:

HairLust bambus pudebetræk

Silkehovedpudebetræk

Silke er fremstillet af silkeormenes pupper. Silkeorme er rent faktisk larven fra en særlig type natsværmere. Efter at silkeormene er kommet til verden, bliver de fodret med en regelmæssig kost af blade fra morbærtræet, indtil de vokser dramatisk og derefter begynder at producere silke for at skabe en kokon. Kokonerne bliver herefter kogt, hvilket slår silkeormene ihjel. Dernæst bliver silken forsigtigt snoet ud og bliver spundet til tråd. Det kræver ca. 2.500 silkeorme at producere knap et halvt kilo silke. Man kan herefter sy silkehovedpudebetræk af denne tråd.

Fordele ved et silkehovedpudebetræk

  • Silkens glatte materiale forhindrer, at håret i nattens løb begynder at kruse.
  • Der er ingen tvivl om, at silkestof føles luksuriøst! Det er grunden til, at silkelagner i årtier har været brugt til mange forskellige formål, og i øvrigt er i høj kurs blandt de kongelige.
  • Silkehovedpudebetræk afholder husstøvmider fra at bo i dine puder, hvilket er fantastiske nyheder for dem, der lider af allergi.
  • Silke forhindrer ligeledes udbredelsen af bakterier, hvilket betyder, at silkehovedpudebetræk er et rigtig godt valg til dem, der kæmper med akne.

Ulemper ved et silkehovedpudebetræk

  • Da silke er ret besværligt at høste og dyrke, er det forholdsvis dyrt. Selvom silkehovedpudebetræk afgjort har nogle helt særlige fordele, kan du faktisk få de samme fordele ved en række andre materialer (f.eks. bambus) og til en langt lavere omkostning.
  • Silkepudebetræk er desuden svære at vedligeholde. De skal have en speciel rensning af en professionel fagmand for at kunne holde i lang tid. Da mange eksperter samtidig anbefaler, at du bør vaske dit sengetøj en gang om ugen, bliver omkostningerne og besværlighederne ved at rense et silkepudebetræk en stor ulempe for de fleste.
  • Silkepudebetræk har desuden en tæt vævning, hvilket forhindrer en god luftgennemstrømning og kan medføre, at puden kommer til at føles for varm.
  • Produktion af silke slår silkeorme ihjel, så derfor er et silkepudebetræk bestemt ikke det oplagte valg til veganere eller andre, der bekymrer sig om dyrevelfærd.

Satinpudebetræk

Men, hvad så med satin? Satin er et blødt, skinnende stof, der på mange måder minder om silke. I modsætning til silke, er satin imidlertid et menneskeskabt, kunstigt fremstillet materiale, fra fibre af polyester og rayon.

Fordele ved et satinpudebetræk:

  • Da satin jo er syntetisk og ikke fremstillet af naturlige fibre, er det ikke lige så dyrt.
  • Satin er utroligt glat, så det skaber ikke friktion mellem hud, hår og pude.

Ulemper ved et satinpudebetræk:

  • Satin har hverken de anti-mikrobiologiske eller svampedræbende fordele, som bambus eller silke har.
  • Satin er ikke allergivenligt.

Hvilket et er så det bedste? Her kommer min konklusion

Fordelene ved silke og bambus er klart større end ved satin. Mens silke førhen har været det mest populære valg til pudebetræk, har bambus nu på kort tid opnået en utrolig stor popularitet. En af grundene til bambussens store popularitet er det miljømæssige aspekt. I sammenligning med silke er bambus et langt mere miljøvenligt alternativ. Imidlertid har tilstedeværelsen af bambusfabrikker i Europa været meget begrænset (hvorimod de har været meget udbredt i det meste af Asien, de sidste mange år). Men nu er bambus imidlertid ved at blive meget populært inden for produktion af undertøj, T-shirts og pudebetræk verden over. Det er dog stadig ikke let af finde et bambuspudebetræk på markedet. Du er imidlertid så heldig, at jeg vil give dig mit bud på det bedste bambuspudebetræk længere nede i denne artikel, sammen med et direkte link til siden, hvor du kan købe det.

Bambuspudebetræk kontra silkepudebetræk: Derfor er et bambus det bedste valg til håret

Silkepudebetræk og bambuspudebetræk er begge et fantastisk valg, når det gælder om at få mest ud af skønhedssøvnen. Et bambuspudebetræk er dog lige en tak bedre end et silkepudebetræk, og her kommer så grunden:

  1. Du får mest for pengene med et bambuspudebetræk Bambusplanter vokser helt utroligt hurtigt, hvilket holder omkostningerne til materialer nede. Silke derimod er langt dyrere at producere, da det kommer fra silkeormen. Bambus føles blødt og glat, nøjagtig som silke, men er slet ikke lige så dyrt.
  2. Bambus er meget lettere at rengøre og vedligeholde.Da bambus er et ikke-absorberende materiale, er det pletafvisende og bliver derfor ikke misfarvet hen over tid. Hvis dit bambuspudebetræk mod forventning skulle gå hen og blive beskidt, kan du bare smide det i vaskemaskinen. Et silkehovedpudebetræk derimod kræver en rensning af en fagmand, hvis det skal kunne holde længe.
  3. Bambus er mere slidstærkt. Selv efter adskillige vaske ser et bambuspudebetræk stadigvæk ud som nyt. Det er også mindre tilbøjeligt til at blive revet itu og trævle. Desværre er et silkehovedpudebetræk langtfra lige så slidstærkt, og faktisk kan noget så småt som en knækket negl desværre rive det itu.
  4. Bambus er langt mere åndbart end silke. Med et bambuspudebetræk kan du beholde den ”kolde side på hovedpuden” hele natten. Silkepudebetræk har en tættere vævning, hvilket bevirker, at de lettere kan blive varme.

Et bambuspudebetræk er et dyrevenligt produkt, i modsætning til et silkehovedpudebetræk, hvor man har slået et utal af silkeorme ihjel i forbindelse med produktionen af silke.

Det bedste pudebetræk til håret:

Nu er det så blevet tid til at give dig mit bud på det bedste pudebetræk til håret, og prisen går til HairLust Pure Bamboo Pillowcase. Dette allergivenlige og antibakterielle pudebetræk er lavet af 100% bambusfibre. Overfladen på bambusbetrækket er jævn og glat, hvilket får dig til at føle, at du sover på en sky. Og da betrækket tilmed er lavet af veganske materialer, kan du lægge dig til at sove med ro i sindet og tænke på, at du har valgt et miljøvenligt produkt. Det er grunden til, at dette pudebetræk er min favorit, når vi taler om det bedste pudebetræk til håret!

Hairlust kundeanmeldelse

3 ekstra måder at bruge bambus på i din hårpleje:

  1. Bamboo Towel Pillowcase - Hvis du ofte anvender en hårmaske om natten, kan du få stor glæde af dette pudebetræk af bambusfibre. Det bløde og absorberende pudebetræk beskytter effektivt din egen hovedpude fra fugt og efterlader dig samtidig med et blødt og glat hår næste morgen.
  2. Bamboo Turban Hair Towel - Nøjagtig som bomuldspudebetrækket kan et bomuldshåndklæde også rive dine hårstrå op og forårsage krus i håret. Hvis du gerne vil have et hår uden krus, så prøv dette håndklæde til håret, fremstillet af en naturlig blanding af glatte fibre fra bambus og bomuld. Det vil desuden få dit hår til at tørre op til 10 gange hurtigere!
  3. Bamboo Hair brushes – Disse hårbørster i bambus er et miljøvenligt alternativ til de traditionelle hårbørster. Da bambusplanten vokser hurtigt, og ikke har brug for nogen form for ødelæggende kemikalier for at vokse, er bambus et langt mere bæredygtigt materiale end f.eks. træ og plastik. Hårbørsterne i bambus findes i tre forskellige varianter, som passer til enhver hårtype og til enhver stil.

Vi håber, at vi har fået overbevist dig om de mange fordele ved at vælge et bambusbetræk til håret fremfor et silkebetræk! Hvis du kaster dig ud i at afprøve mit bud på det bedste pudebetræk til håret, så giv os endelig besked om det! Vi vil utrolig gerne se resultatet.

Kundeanmeldelser af HairLust
4,8

4,8 af 5 stjerner

41 anmeldelser


Giv en kommentar


Vær opmærksom på at din kommentar først skal godkendes før den er synlig.