Gå tilbage

Bag om

Kom bag facaden og læs om vores historie

Dansk, naturlig hårpleje

Med stærke rødder i skandinaviske principper ønsker vi at skabe en farverig og best-in-class hårpleje og være frontløbere på bæredygtighed, innovation og gennemsigtighed. Vi er dedikerede til at bevare og forbedre naturlig skønhed med en naturlig og holistisk tilgang til hårpleje.

Vi er kommet for at blive

Hairlust blev grundlagt i begyndelsen af 2017, og vi har fastholdt vores naturlige og holistiske tilgang til hårpleje. Vi er stolte af vores produkter og alt, hvad de står for.

Vi har intet at skjule og er fuld transparente med vores råvarer og ingredienser. Derfor klinisk tester vi vores produkter ved uafhængige laboratorier for højeste kvalitetssikring.

Vi certificerer vores produkter veganske og økologiske. Vi bruger genanvendt plastik i vores emballage. Kunderne skal altid have fuld indsigt i vores forretning og produktionsproces.

Intet er tilfældigt. Hver dag kæmper vi for at tilbyde den bedste hårpleje uden dikkedarer.

Your Hair. Your Story.

Vi tror på, at hårpleje handler om mere end bare hårtypen, hårets behov eller hårproduktet. Vores hår afspejler vores personlighed, og det samme gøre vores hårrejse med vores personlige rejse.

Vores to medstiftere Sofie Tidemand og Rasmus Serup oplevede i 20'erne, hvor meget tyndt hår og hårtab kan påvirke ens selvværd. De indså, hvor meget vores hår faktisk påvirker ens humør. Ligegyldigt om det er hårtab, fedtet hår, skadet hår eller hvilket hårproblem du kæmper med. Vi har alle oplevet det på en eller anden måde. Det var dog vanskeligt at  finde hoved og hale i det daværende hårpleje marked af høj kvalitet.

Sofie og Rasmus satte sig for at skabe hårpleje af høj kvalitet og være frontløbere på bæredygtighed, innovation og gennemsigtighed. De ønskede at revolutionere hårpleje og ikke kun ved at skabe innovative produkter. De ønskede også at give stor tilgængelighed til uddannelsesmæssigt og inspirerende indhold samt personlig kundeservice gennem deres egne platforme.

Lær mere om kerneværdierne i Hairlust på denne side

Startet af skeptikere - udviklet til skeptikere

Efter flere års arbejdserfaring med kosttilskud, kunne Sofie og Rasmus se nye udviklingsmuligheder for indre pleje af håret og ligeledes øget opmærksomhed på indre skønhed. Derfor begyndte rejsen med at undersøge potentialet nøje for et kosttilskud specielt udviklet til håret, som viste sig at være utroligt stort. De var altså ikke alene med behovet for et naturligt kosttilskud til indre hårpleje.

Hairlust blev en realitet og lancerede for første gang i starten af 2017. Herfra gik det pludselig stærkt for Sofie og Rasmus, og i dag arbejder hele holdet bag Hairlust hver dag hårdt på at hjælpe både kvinder og mænd til sundere hår. Dette gør vi for at skabe dialog og åbenhed omkring de problemer med håret, som vi alle bakser med. Vi ønsker ikke blot at italesætte og tydeliggøre det ordinære ved hårtab, skæl, misfarvet hår og andre udfordringer, der kan forekomme følsomt og negativt hos nogle - men vi ønsker aktivt at gøre en forskel med innovative og bæredygtige produkter, der rent faktisk virker.

8 år med Hairlust

Vi tager dig med gennem årene

2017

Januar 2017

Opstart af Hairlust

Sofie og Rasmus startede Hairlust med ét produkt i porteføljen; et kosttilskud til håret for kvinder.

Marts 2017

Den første produktion

Det var med sommerfugle i maven, da vi færdiggjorde den første produktion på 2.000 bøtter kosttilskud til håret. Det var heller ikke uden besvær med et reguleret marked for kosttilskud!

Vi er ikke så stolte over det, men efter alle etiketter blev sat på ved første produktion, opdagede vi en fejl i designet, så vi skulle tage dem alle sammen af igen og påsætte nye. Ja, det er ikke et rosenrødt eventyr at være iværksætter.

April 2017

Så kom de første ordrer

Hairlust bestod stadigvæk kun af Sofie og Rasmus, som varetog alle funktioner i virksomheden. De arbejdede døgnet rundt for at kunne nå det hele, og det hele startede i stuen, hvor ordrerne blev pakket.

2018

Januar 2018

Vi lancerede vores andet produkt

Så skulle produkterne bæres op i lejligheden på 3. sal i København. Produkterne tog efterhånden meget af pladsen, men der blev sparet, hvor der kunne, i ægte iværksætterånd.

Der gik mere end et år før, at vi lancerede vores andet produkt. Vi tilføjede vores Hair Growth & Protection Mask til sortimentet og Hairlust bestod nu af både indre og ydre hårpleje.

Juni 2018

Vi lancerer til mænd

Med stort fokus på produktudvikling blev 2018 året, hvor sortimentet for alvor begyndte at udvikle sig.

Vi havde nu rundet 10 produkter.

Juni 2018

Der kommer nye kollegaer til

Indtil nu var Sofie og Rasmus alene i biksen, men det blev der lavet om på. I juni 2018 blev de første medarbejdere ansat og inden året var omme bestod HaIrLust af over 10 personer. Det blev vendepunktet for vores historie. Med flere hænder begyndte væksten at tage fart.

November 2018

Nyt kontor

Vi rykker ind på Kompagnistræde 16, København K. Vi havde været på et delt kontorhotel i en kort stund, men fik hurtigt brug for vores eget kontor. Vores lager blev rykket til Nordjylland, og nu havde vi rammerne for skalering.

2019

Februar 2019

Vores fotostudie blev indviet

Med stor tilstedeværelse på de sociale medier og en forretningsplan, der læner sig op at egen platform og webshop, er det vigtigt, at producere indhold kontinuerligt.

Juni 2019

Vores første officielle event

Vi inviterer pressen for at fortælle historien om Hairlust og vores produkter.

Juni 2019

Vi afholder presseevents

Vi tager til Stockholm, Oslo, Helsinki og København for at afholde events med pressen og sprede budskabet om Hairlust.

September 2019

Vi er nu lanceret i 10 lande

Vi fejrer, at vi nu er lanceret i 10 lande og nu tæller 10 nationaliteter i virksomheden. Det bliver fejret med et team building arrangement.

December 2019

1.000 forhandlere i ind- og udland

Udover vores egen platform og webshop i 10 forskellige lande, så anbefales og sælges Hairlust nu hos over 1.000 forhandlere i ind- og udland. Vores produkter forhandles hos professionelle frisørsaloner, apoteker, materialister, skønhedsklinikker og helsebutikker.

2020

Januar 2020

Vi fejrer vores sejre

Vi vinder hele 3 beauty awards i 2020 ved anerkendte prisuddelinger i ind- og udland.

Prisvindende hårpleje

Vores produkter bliver anerkendt af de største kritikere man kan forestille sig. Disse tre produkter blev de helt store vindere af 2020.

Marts 2020

Så kom Covid-19

Sikke en turbulent tid at være erhvervsdrivende. Vi arbejdede pludseligt hjemmefra med en masse online møder, og kontoret stod tomt. Vores produktionskapacitet forsvandt nærmest fra den ene dag til den anden, og 2020 blev præget af udsolgte produkter.

September 2020

100.000 kunder

Vi har nu rundet 100.000 kunder, og vi er super glade for den støtte vi har fået på vores rejse.

2021

Marts 2021

Klimaneutral

Vi er meget opmærksomme på vores påvirkning på klimaet og forsøger konstant at blive bedre. Vi har taget flere initiativer for at reducere vores klimaaftryk så vidt muligt. Selvom vi konstant fokusere på, at minimere CO₂ udledningen i vores virksomhed, så har vi valgt at gøre en ekstra indsats. Vi kompenserer for vores CO₂ udledning for dermed at blive klimaneutral. Det gør vi ved at give vores støtte og donere til almennyttige organisationer (NGO'ere), der iværksætter omfattende klimainitativer i hele verden. Vi støtter bl.a. til at flere kan få brændstofeffektive komfurer i Honduras, regnskovsprojekter og trærejsning samt et større projekt, der fremmer vedvarende energi i Thailand. Her kan du læse mere om hvordan vi arbejder med vores klimaprojekter.

Maj 2021

Vi relancerer vores platform

Vi får ny online visuel identitet og setup for at afspejle vores udvikling, og hvor vi er i dag.

Juni 2021

Vi vinder to Danish Beauty Awards

Hairlust bliver årets vindere ved Danish Beauty Awards 2021! Som det eneste brand vinder vi nemlig hele to priser! Anti-Frizz & Hydration Pre-Shampoo Hair Balm vinder årets hårplejeprodukt og Scalp Massage Brush vinder årets beauty accessory.

September 2021

Vi flytter!

I september flyttede vi fra vores hyggelige 118 m² kontor på Kompagnistræde til et nyt 790 m² kontor på Christianshavn med mere plads. Vi holder os dog inden for København K, men nu har vi plads til endnu flere personer på vores team. Nu kigger vi på Christianshavns kanaler, som ikke er til at klage over! Der blev hjulpet til, da vi skulle samle nye kontormøbler, og der er vist ingen tvivl om, at vi elsker vores nye kontor med plads til planter, produkter og en masse inspiration!

Nu med plads og base for nye eventyr og vækst.

November 2021

Det regner med priser

2021 er ved at være slut, og hvilket år det har været! Vi har tilføjet en masse nye priser til samlingen. Vi vandt 3 priser ved Costume Beauty Awards, vi vandt Best Vegan Hair Care Brand til Global Vegan Awards, vi blev nomineret til EY Entrepreneur Of The Year i Danmark, og vi vandt den prestigefyldte danske erhvervspris, Børsen Gazelle for bemærkelsesværdig vækst. Vi er meget stolte af, hvor vi er nået til, og vi kunne ikke have gjort det uden vores loyale kunder.

2022

Februar 2022

Nyt år - Nye markeder

Efter lidt ferie kom vi tilbage med ny-opladede batterier og var klar til at gå ind i det nye år – og på nye markeder. Ved udgangen af februar havde vi fire nyligt lancerede hjemmesider - Polen, Frankrig, Kina og Taiwan.

Succesen stoppede ikke der! Vi vandt også to priser ved Diamenty Beauty 2022. Én for vores Anti-Frizz & Hydration Pre-Shampoo Hair Balm og én for vores Pure Bamboo Pillowcase.

Marts 2022

En anderledes dag på kontoret

Det er absolutte stjerner, som arbejder bag Hairlust hver dag, og vi ønskede også at bringe dem foran kameraet. Så i marts så en af kontordagene lidt anderledes ud med et studie-set-up, hvor vi optog 10 forskellige videoer - hver på deres eget sprog.

Dagen var fyldt med ekstra spænding og grin (og nerver). Men hey, alle gjorde det fantastisk!

Juni 2022

Firmadag

De første to måneder bød vi nye kollegaer velkommen og har derefter arbejdet hårdt på kommende, store nyheder.

Vi tog os en velfortjent hviledag ude for hele holdet, for at lære hinanden endnu bedre at kende. Vi mødtes på kontoret, inden det var tid til at sejle, hvor vi spiste frokost om bord, spillede sjove lege i Kongens Have og bare nød det fantastiske selskab. Vi sluttede af på en restaurant, hvor vi spiste en god selskabsmiddag med vin, og ja selvfølgelig... drinks!

September 2022

Nyt udseende. Samme principper

Starten på en ny æra

Vores logo har fået en velfortjent makeover. Med vores nye look ønsker, vi at kommunikere og vise det, som Hairlust er i dag; tidløs, unisex og moderne. Samtidig vi vil beholde vores kerneværdier og forblive gennemsigtige, holistiske og venlige overfor alle omkring os.

Vi har forbedret vores eksisterende produktlinjer, udviklet nye produktlinjer og forbedret vores emballage. Alle vores produkter er udviklet af og propfyldte med plantebaserede og økologisk certificerede ingredienser. Godt for dig. Godt for alle.

2023

Januar 2023

Vi udvider antallet af butikker

Det er ikke blot i Danmark, at Hairlust kan købes i fysiske butikker. Vi har ude i flere europæiske markeder og forhandles hos over 1.000 butikker. Denne gang udvider vi med 70 butikker i Finland hos Sokos og Emotion

Februar 2023

Office glow up

Efter en spændende rebranding i 2022 havde vi for første gang rester af vores produktemballage. Selvom det ikke var meget vi havde tilbage, var det ikke en mulighed for os at smide det ud eller blot se bort fra det. I samarbejde med SMALLrevolution fik vi lavet vores emballae om til kontorinteriør i den mest fantastiske lilla farve lavet af vores gamle emballage. Genialt, hvis vi selv skulle sige det!

Februar 2023

På landsdækkende TV

I hele februar måned sponsorerer vi Go' Morgen Danmark på TV2 med en lille reklamefilm, der bliver eksponeret 30.000.00 gange! Derudover kører vi også en reklamefilm på TV2 Play, hvor vi spreder budskabet om flere af vores produktnyheder.

Marts 2023

Not all Heroes wear capes

Det nye år er godt i gang, og vi har allerede introduceret en helt ny serie - nemlig Moisture Hero™. De blå helte er blevet udviklet over to år for at få at kunne give det perfekte fugtboost til hår og hovedbunden uden at tynge. Så byd velkommen til vores nye Moisture Hero™ shampoo, balsam, hårolie og hårkur.

Det bliver spændende at se hvilke produkter der kommer næste gang...

April 2023

Vi introducerer: Hairlust Hårtest

I april introducerede vi stolt vores innovative hårtest. Testen giver personaliserede produktanbefalinger, der er skræddersyet til vores kunders unikke hårtype og -præferencer. Med over +50.000 personer, der allerede har gennemført hårtesten inden for de første par måneder, har vi vejledt vores kunder i smartere og mere informerede købsbeslutninger om deres hårpleje.

Juli 2023

Lad Volume Wizard™ lave sin Magi️

I juli lancerede vi vores splinternye Volume Wizard™ serie! At skabe volumen i fladt og fint hår kan være udfordrende, men ikke for Volume Wizard! Dit hår får et øjeblikkeligt løft, mens det føles blødt og næret.

November 2023

Hairlust returpant system

I november tog vi endnu et skridt hen imod en grønnere fremtid. Vi introducerede et nyt initiativ til at give vores produktemballage et nyt liv. Vi introducerer Hairlust genbrugsprogram for at give vores emballage et nyt liv og for at give dig chancen for at gøre noget godt, mens du bliver belønnet. Læs mere om det her.

December 2023

Milepæle i 2023

Ordreforsendelser til vores elskede kunder har rejst vidt og bredt. I 2023 blev over 700.000 Hairlust produkter sendt til vores kunder i 80+ lande. Samtidig er vores webshop vokset og vi har budt over en halv million besøgende velkommen. Vores tilstedeværelse på sociale medier er steget; vores TikTok profil er vokset fra fra 4.000 til 45.000 følgere og så har vi ramt en milepæl på 100.000 følgere på vores Instagram profil. Vi er dybt engagerede i at bruge disse platforme til ikke kun at inspirere, men også til at uddanne vores værdsatte kunder.

2024

Januar 2024

Vi flytter kontor

I 2024 træder vi ind i et kapitel, billedligt talt og fysisk. Vi har fået et nyt, lækkert kontor, lige rundt om hjørnet fra vores tidligere kontor på Christianshavn i København. I hjertet af København fandt vi et nyt hjem, der passer til vores behov, og vi har nu mulighed for at skabe et kontormiljø med meget mere hygge i centrum.

Februar 2024

Your Hair. Your Story

Hos Hairlust tror vi på, at dit hår fortæller en historie om dig. Som en form for selvudfoldelse. Hår er mere end bare ydre æstetik. Det er en vigtig brik i din personlige rejse - din historie. Hvem du er, og hvad du har været igennem. Du bestemmer selv, hvordan du vil fortælle den historie. Vi er her for at give dig megafonen, så du kan bære dit hår med stolthed.Så vi fandt nogle personlige fortællinger om hårrejser fra inspirerende mennesker, som vi vil dele med dig. Find historierne her.

Historien fortsætter...