Hårtab hos kvinder: Årsager og behandling


Hårtab hos kvinder er mere normalt, end man skulle tro, og stort set alle kvinder vil på et eller andet tidspunkt i løbet af livet opleve en form for betydeligt hårtab. Der er utallige årsager til hårtab hos kvinder, og af den grund findes der også et hav af behandlinger derude. For at guide dig til den korrekte behandling, får du her en omfattende indsigt i årsagerne til hårtab hos kvinder og behandlinger, der kan gøre en kæmpe forskel.

Lene Poulsen

Selvstændig frisør

Lene har en lang karriere indenfor frisørfeltet, og har sin daglige gang i Aalborg, hvor hun driver sin frisørsalon. Igennem hele sin frisørkarriere har det været vigtigt for Lene at være velinformeret og på forkant med seneste hårtrends. Derudover har Lene et stort fokus på anvendelse af bæredygtige materialer i sin salon i Aalborg. Læs mere om skribent.

Det kan være en stor frustration for alle kvinder uanset alder, når håret begynder at tynde ud, og fældningen i nogle tilfælde bliver til hårtab, for håret er jo ofte dér, vi kvinder finder store dele af vores identitet og kvindelighed. Håret definerer os, det fortæller andre, hvem vi er og giver os en mulighed for at udtrykke os, som vi gerne vil. Derfor er vi også ofte villige til at gøre næsten hvad som helst for at undgå hårtab. Vi gennemsøger junglen af hårprodukter og midler mod hårtab i jagten på at finde frem til den mest effektive behandling mod hårtab hos kvinder. Vi prøver alt, hvad der findes på hylderne, men må ofte stå skuffede tilbage, når det vi prøvede endte med alligevel ikke at virke.

Læs med her og jeg garanterer dig for, at du vil blive klogere på de mange årsager til hårtab hos kvinder og den bedste behandling for lige netop dig! Jeg viser blandt andet 2 gode og naturlige produkter mod hårtab hos kvinder, der er blåstemplet af flere eksperter samt anerkendt af forbrugere på TrustPilot og alle vegne.

Kend symptomerne på hårtab hos kvinder

Lad mig først sige, at hårtab hos kvinder er helt normalt. Det er yderst sjældent, at vi beholder den samme hårpragt fra vores tidlige ungdom til sent i vores voksenliv, for som med alt andet levende her på jorden, gennemgår vores hår også en livscyklus, der selvfølgelig ender ud på et tidspunkt.

Der findes utallige årsager til hårtab, og gennem min tid som frisør gik det virkelig op for mig, at årsagen til hårtab hos os kvinder for det meste er meget forskellig fra person til person. Af den simple grund findes der selvfølgelig også et hav af behandlinger derude. Det kan derfor være en stor fordel at kende forskellen på de forskellige behandlinger mod hårtab hos kvinder, da den behandling som virker hos mig, måske vil virke anderledes på dig.

Men for at kunne finde den rette behandling, er man nødt til at kende symptomerne først.

Jeg fælder mere end normalt?

Som kvinde fælder man lidt hår hver dag, dette er utroligt normalt og betyder blot at hårene, der fældes, har gennemgået deres fulde livscyklus og hårsækkene gør klar til, at et nyt hår skal gro ud. Fælder du derfor omkring 50-100 hår om dagen, er der altså ikke noget at være nervøs for. Men fælder man pludseligt mere end normalt, og gerne mere end ca. 150 hår om dagen, hvor store totter falder ud i badet eller børsten hurtigt fyldes op med hår efter blot en enkelt gennembørstning? Så bør du undersøge årsagen til dit hårtab, også kaldet alopeci i medicinske termer, for et sådant decideret hårtab er nemlig ikke normalt.

Det første symptom på hårtab er ofte, at man fælder mere end normalt. Dette kan skyldes utroligt mange årsager, som jeg kommer ind på lidt længere nede, men hvis ikke dette stopper efter kort tid, så er der god grund til lige at undersøge, hvad hårtabet kan skyldes og evt. søge råd hos lægen.

Jee har betændelse i hovedbunden:

Et andet symptom på hårtab kan være at man oplever en form for betændelsestilstand i hovedbunden, som kan skyldes en svampeinfektion. Har du mistanke om at dette er tilfældet, skal der gerne tages et svampeskrab hos lægen, så du kan være sikker på, at du får den rette behandling.

Hårtab i overgangsalderen

Når alderen trykker vil du ofte opleve at håret også bliver tyndere og ofte også finere, og bare rolig; hårtab i overgangsalderen er meget normalt. Hårtab hos kvinder ses nemlig hos de fleste med alderen. Heldigvis er det dog meget sjældent, at vi kvinder bliver helt skaldede ligesom mange mænd, i stedet bliver vores hår en del tyndere i takt med at farven forsvinder og silver-foxen tager over, mens hårtråene ofte bliver finere. Vi kan vel alle se på vores mor, bedstemødre og måske endda oldemødre, at deres hår bare ikke har samme tykkelse, fylde og volumen som os selv længere, og sådan er det desværre helt genetisk bestemt. Derfor kan vi også altid tage et kig på vores kvindelige slægtninge for at se et nogenlunde præcist billede på, hvordan vi selv vil opleve hårtab i overgangsalderen.

Genetisk hårtab hos kvinder

Genetisk hårtab hos kvinder kan også være androgen alopeci, som kommer fordi, man har en overfølsomhed for det mandlige kønshormon, der findes i blodet hos både kvinder og mænd. Denne form for hårtab hos kvinder drejer sig ikke nødvendigvis om at man har en forhøjet mængde af det mandlige kønshormon i blodet, men i stedet om en ændret følsomhed over for hormonet i hårfolliklen. Det viser sig ofte i 20-30 års alderen og rammer hos kvinder gerne håret oppe på hovedet, mens den forreste hårgrænse bevares. Hvis du har androgen alopeci, så er der stor sandsynlighed for at andre kvinder i din familie har gennemgået samme form for hårtab, så spørg gerne dine kvindelige familiemedlemmer, hvis du oplever hårtab og har androgen alopeci under mistanke.

Jeg tager håret lige pludseligt?

Hårtab hos kvinder kan også opstå helt pludseligt. Dette kaldes telogen effluvium og kommer gerne efter en periode med svær sygdom, stress, medicin eller hurtigt vægttab.

Hårtab, der viser sig som skaldede pletter

Et andet typisk symptom på hårtab hos kvinder er pletskaldethed, også kaldet alopecia areata, hvor en immunologisk reaktion i kroppen forårsager, at håret falder af i totter og efterlader skaldede pletter. Tag gerne et smut forbi lægen hvis du ser denne form for hårtab.

Men hvad gør man så, når man som kvinde oplever, at håret begynder at falde af? Jo, første skridt er, at man analyserer symptomerne og finder frem til den rette årsag til hårtabet. Derefter kan man nemlig søge den korrekte behandling. Og de hyppigste årsager til hårtab hos kvinder får du lige her nedenfor:

De hyppigste årsager til hårtab hos kvinder

Når du er tættere på årsagen til dit hårtab, så er du også tættere på en behandling!

Før du leder efter løsninger og behandlinger til dit hårtab, vil jeg stærkt anbefale, at du finder frem til den korrekte årsag til dit hårtab. Det er ikke sjovt at bruge en masse unødvendige penge på en behandling, der ikke virker, fordi årsagen er en helt anden, end man troede. Så gennemgå nøje de symptomer, jeg har skrevet ovenfor, så du kan blive ekstra godt klædt på til at behandle dit hårtab.

Jeg har erfaret mig, at mange kvinder er for hurtige til at prøve alt for mange ting og behandlinger af uden at vide, hvad årsagen til deres hårtab er. Sandheden er, at hårtab hos både kvinder og mænd oftest er en kompleks proces, der involverer forskellige genetiske, hormonelle og miljømæssige mekanismer og påvirkninger. Ligesom vores hud, er vores hår underlagt både indre og ydre ældning, og derfor er det alfa og omega at finde årsagen til ens hårtab, hvis man ønsker, at behandlingen skal kunne virke optimalt.

Oversigt: almindelige årsager til hårtab hos kvinder:

Der er utroligt mange årsager til hårtab, og jeg vil gennemgå alle de hyppigste her. Først får du dog lige et overblik over dem, jeg vil gennemgå, så du ved, hvor langt ned du skal scrolle for at undersøge de årsager til hårtab hos kvinder, som kan være relevante for dig:

  • Arveligt hårtab
  • Vitamin og mineralmangel
  • Usund livsstil:
    • Kost & motion
    • Vægttab
    • Alkohol & rygning
    • Psykisk stress
  • Svær fysisk sygdom og bivirkning ved medicin
  • Hormonelt hårtab hos kvinder:
    • Overstået graviditet
    • Øget produktion af DHT ved hårrødderne eller øget følsomhed for det mandlige kønshormon
    • Ophør med p-piller
    • Overgangsalderen
  • Stofskiftesygdom
  • Hovedbundslidelser som skæleksem, psoriasis & svampeinfektioner
  • Selvforskyldt hårtab og skadelige hårplejerutiner

Arveligt hårtab hos kvinder

Hårtab kan ofte skyldes genetisk arv, og arveligt hårtab er en af de absolut hyppigste årsager til hårtab hos kvinder i dag - dog stadig ikke helt så udbredt som hos mænd. Når der er tale om arveligt hårtab, så ses det ofte hos kvinder, ved at håret så småt begynder at tynde ud på toppen, når man er i 20’erne, og det vil langsomt blive tyndere i de følgende 10-20 år. Håret i siderne og nakken vil for det meste forblive normalt, mens håret på toppen af issen tynder ud. Dog vil arveligt hårtab hos kvinder ikke resultere i, at hovedet bliver helt skaldet, at tindingerne viger eller månen dukker frem fra sit skjul, eller at der på anden vis kommer områder på hovedet helt uden hår. Men det betyder selvfølgelig ikke, at arveligt hårtab ikke kan være grund til mindst lige så stor frustration som hos mænd. Det, der sker, er, at hårsækkene gradvist begynder at producere tyndere og kortere hår, hvorefter de helt holder op med at producere nye hår, og hårvæksten i hårsækken helt ophører.

Hvis du er nervøs for om du kan få arveligt hårtab, når du bliver ældre, så kan du tage et kig på de kvindelige medlemmer i din familie, hvis det ikke ligger til familien, er du højest sandsynlig en af de heldige, der ikke skal bøvle med denne form for kvindeligt hårtab.

Hårtab hos kvinder grundet vitamin- og mineralmangel

Sommetider kan hårtab hos kvinder skyldes vitaminmangel i kroppen, eller at man i sin kost har mangel på visse essentielle vitaminer, mineraler eller næringsstoffer. Heldigvis kan man rette op på mangel af vitaminer ved at tilføje flere vitaminrige fødevarer til sin kost eller ved hjælp af et kosttilskud med essentielle vitaminer mod hårtab til kvinder. Nogle hår vitaminer har antioxidante egenskaber, der hjælper med at bekæmpe de ydre faktorer af hårtab og giver kroppen de næringsstoffer, den skal bruge til at reparere og styrke hår og hårrødder indefra, mens andre vitaminer og mineraler mod hårtab hjælper kroppen med at få hormonerne tilbage i balance.

Livsstil

Som man siger, giver det god mening, at man bliver, hvad man spiser. Kroppen kan jo altså ikke fungere på junkfood alene, der skal gerne vitaminer til. Men livsstilen, man har, mængden af motion, man dyrker og det niveau af psykisk stress, man kører på, har også en utroligt stor indflydelse på håret og er nogle af de absolut hyppigste årsager til hårtab hos kvinder. Det går jeg i dybden med her:

Hårtab grundet dårlig kost og mangel på motion

Junkfood har fået navnet “junk”food af en meget god grund. Spiser man det en sjælden gang imellem, gør det ikke den store forskel for kroppen, men består kosten udelukkende af junkfood, så vil det meget hurtigt kunne ses på både fedtdepoter, den fysiske form og hele kroppens funktion. Derfor giver det også meget god mening, at kroppens vedligeholdelse af håret kan svækkes, når kroppen ikke får de vitaminer, mineraler og gode næringsstoffer, den har brug for, og så oplever man altså hårtab. Dårlige spisevaner og en kost, der hovedsageligt består af fedt, sukker og kulhydrater, giver ikke kroppen de essentielle vitaminer, mineraler og andre næringsstoffer, der er brug for til vedligeholdelsen af hår, hud og negle - der er sikkert ikke engang nok af disse næringsstoffer til vedligeholdelsen af de livsnødvendige indre organer, og så er det klart at håret og hårvæksten nedprioriteres gevaldigt af kroppen. På samme måde er det også nødvendigt for at undgå hårtab, at man dyrker regelmæssig motion, får pulsen op og holder kroppen i gang. Når man får pulsen op og dyrker motion iltes blodet, og ilt, vitaminer og næringsstoffer transporteres lettere rundt i kroppen. For at disse næringsstoffer derfor kan nå helt ud til hårcellerne, så man kan undgå hårtab, er motion altså alfa og omega. Oplever du hårtab som kvinde, så kan det være en god idé at overveje, om du kan spise sundere eller dyrke mere motion i hverdagen.

Hurtigt vægttab

Hurtige vægttab og sultekure kan være utroligt stressende for kroppen, og udover, at man selvfølgelig ikke får den rette mængde vitaminer og mineraler, når man går på en ekstrem slankekur, så forstyrrer psykisk og fysisk stress den hormonelle balance i kroppen utroligt meget, hvilket kan resultere i hårtab hos kvinder såvel som mænd. Da vi kvinder ofte går meget op i vores udseende (og til tider specielt vægten), er en af de hyppigste årsager til hårtab hos kvinder netop disse hurtige og ekstreme slankekure og vægttab. Så hvis du ønsker at tabe de ekstra 5 kilo, som vi alle jo hele tiden vil synes, vi har for meget på sidebenene, så kan jeg absolut ikke anbefale hurtige sultekure eller ekstreme vægttabsmetoder. Prøv i stedet små gradvise omlægninger af kosten og en kontrolleret og gradvis øgning af træning og daglig motion. Det kunne være det hjalp dig bedre på den lange bane, og hårpragten vil måske endda øges og styrkes som en dejlig lille sidegevinst af den sunde kost og den ekstra motion.

Rygning og alkohol

Det er ikke en nyhed, at alkohol og rygning er skadeligt for hele kroppens sundhed, herunder både vores fysiske og psykiske velvære, men det er faktisk også direkte skadeligt for håret. Når du ryger eller indtager alkohol stresser disse substanser kroppen og tvinger immunforsvaret på overarbejde. Kroppen begynder nemlig straks at bruge en masse energi på at reparere de skader, cigaretterne og alkoholen forårsager, og når kroppens sundhed kompromitteres, så er håret, neglene og huden de første steder, skaden viser sig, evt. i form af hårtab hos kvinder såvel som mænd. Der er dog endnu en grund til at specielt alkohol kan være skadeligt for håret. Alkohol er nemlig kendt for at kunne reducere kroppens zink niveauer, og zink er et af de mineraler, der er absolut vigtigst, for at kroppen kan vedligeholde et sundt og stærkt hår.

Hårtab grundet psykisk stress

Jeg er nok ikke den eneste, der har hørt min far sige, at hans børn har givet ham grå hår af bare stress. Men hvad har stress egentlig med håret at gøre?

Nu hvor stress er blevet en meget velkendt livsstilssygdom som langt størstedelen af os har haft inde på livet i den ene eller anden form, begynder vi også hyppigere at se bivirkningerne af det. En af disse bivirkninger er hårtab, hos kvinder og hos mænd. Stress påvirker nemlig kroppens hormonbalance, helt præcist produktionen af det mandlige kønshormon testosteron. Når man er stresset, enten psykisk eller fysisk, producerer kroppen større mængder af testosteron, og noget af denne testosteron omdannes eller reduceres til et hormon, der hedder dihydrotestosteron eller DHT, hvilket sker i bl.a. i mænds prostata og testikler, men også i binyrerne og hårsækkene hos både mænd og kvinder. DHT har en kraftigere androgen virkning end testosteron og kan i sidste ende resultere i, at håret falder af. DHT forårsager hårtab, da det forhindrer proteiner, vitaminer og mineraler i at levere den næring til hårrødderne, det er krævet for at vedligeholde håret, og dermed begrænses hårfolliklernes evne til at producere hår. Hårrødderne vil producere hårene langsommere, hårene vil blive tyndere, livscyklussen forkortes, og hårene vil hurtigere gå i afvisningsfasen og falde af.

Stress skal altså tages meget seriøst, det er nemlig ikke kun håret, der kan falde af, stress kan være roden til utroligt mange andre bivirkninger. Så hvis du oplever stress eller symptomer på stress, er det en rigtig god idé at kontakte din læge, så stressen kan blive behandlet korrekt, og du kan få den hjælp, du har brug for. Hvis du er bekymret for din hårpragt i forbindelse med din stress, er der heldigvis en del ting, du kan gøre, og dem kommer vi til lidt længere nede.

Hårtab grundet svær fysisk sygdom og bivirkninger fra medicin

Hårtab kan være en meget normal reaktion for kroppen, efter at man har gennemgået et hårdt sygdomsforløb, hvor kroppen har været under svær stress. Håret er et af de mindst livsnødvendige væv i kroppen, og når kroppen derfor er under meget svær stress eller skal arbejde hårdt på at komme sig efter et sygdomsforløb, så er der sjældent ekstra overskud til også at vedligeholde håret. Derfor oplever mange mænd såvel som kvinder hårtab efter svære sygdomsforløb. Hårtabet varer for det meste i ca. tre måneder efter sygdomsforløbet, og hårvæksten vil efter denne periode vende langsomt tilbage til normalen igen. Hårtab hos kvinder efter svær fysisk sygdom ses for det meste som en diffus udtynding af hele håret.

Udover at sygdomsforløb kan føre til hårtab hos kvinder, så kan visse former for medicin også have hårtab som en meget normal bivirkning. Mest kendt er det nok, at kræftbehandlinger og kemoterapi kan føre hårtab med sig, men utroligt mange andre medikamenter kan resultere i hårtab hos kvinder og mænd, så det er altid en god idé at læse indlægssedlen af din medicin grundigt, og så kontakte din læge, hvis du oplever at din medicin får dig til at tabe håret. Måske der er et alternativ til netop din medicin? Det er i hvert fald en mulighed at høre lægen ad, om dette er tilfældet, og om medicinen virkelig er årsagen til dit hårtab.

Du kan også opleve midlertidigt hårtab hvis du stopper på f.eks. p-piller indtil kroppen vænner sig til ændringen i kroppens hormonbalance og hårvæksten normaliseres igen.

HairLust anmeldelse

Hormonelt hårtab hos kvinder

Hårtab hos kvinder har meget ofte noget med hormoner at gøre, af flere forskellige årsager. Dem gennemgår jeg her, men først vil jeg lige nævne, at der heldigvis er masser at gøre, hvis du oplever hormonelt hårtab som kvinde. Der er nemlig specifikke vitaminer og mineraler, der virker normaliserende på den hormonelle balance. Dem går jeg meget mere i dybden med lidt længere nede. Læs med og bliv klogere:

Androgen alopeci

Udover sygdomme og medicinelle behandlinger er en stor del af kvindeligt hårtab relateret til hormonelle forandringer i kroppen. Oftest vil kvinder, i takt med at de bliver ældre, producere mindre østrogen og progesteron, og ligeledes ses en stigende produktion af det mandlige kønshormon i kroppen eller en øget følsomhed over for det mandlige kønshormon, hvilket desværre for mange kvinder betyder, at håret bliver tyndere, og hårtab kan opstå. Denne form for hårtab kaldes androgen alopeci og er meget hyppig hos kvinder, selvom det oftest ses hos mænd i form af måne og høje tindinger og hos nogen endda fuldmåne og skaldethed. Ca. 75% af mænd og 20% af alle kvinder i denne del af verden oplever androgen alopeci og hos kvinder ses det som ret diffust hårtab, hvor håret tyndes meget ud specielt på toppen, mens man dog slipper for skaldede pletter og hårlinjen og tindingerne bevares.

Hormonelt hårtab efter graviditet

Det er også meget almindeligt for kvinder, at opleve hormonelt hårtab efter graviditet, når man er ammende, og kroppen ikke længere er helt boostet til med kvindelige hormoner. Det er så stort et emne, at vi faktisk har skrevet en hel dedikeret artikel om hårtab efter graviditet, som går langt mere i dybden med hvad, der sker i kroppen under og efter graviditet, og hvorfor håret begynder at falde af.

Hormonelt hårtab i overgangsalderen

En anden meget normal årsag til hormonelt hårtab hos kvinder er hårtab i overgangsalderen. Når man som kvinde gennemgår den uundgåelige overgangsalder, er det ganske almindeligt, at man også taber meget hår. Som om hedeture, bumser, manglende sexlyst, blødningsforstyrrelser, tørhed og kløe i underlivet eller konstante mængder af sved under armene ikke var nok, man skal selvfølgelig også tabe håret i overgangsalderen! Vi kvinder har virkelig meget, vi skal døje med igennem et helt liv. Men hvorfor taber vi også håret?! Det kvindelige kønshormon bestemmer ikke kun, at du som kvinde skal kunne få børn og udvikle bryster, det har også en aktiv rolle i din krops vedligeholdelse af hår, knogler og hud, og når mængden af østrogen falder i kroppen, så vil hårvæksten også påvirkes. En anden grund til, at man som kvinde kan få hormonelt hårtab i overgangsalderen, er, at formen og kredsløbet ikke længere er så godt som tidligere, og når formen daler, så kommer der heller ikke samme mængde ilt og næringsstoffer ud til hårfolliklerne. Det betyder, at hårsækkenes evne til at producere hår svækkes og håret kan gå tidligere i afvisningsfasen og tynde ud.

Hormonelt hårtab efter ophør med p-piller

Som tidligere nævnt er det meget normalt at opleve kortvarigt hormonelt hårtab, efter man stopper på p-piller, da kroppen herefter skal vænne sig til en anderledes hormonbalance. Dog er det sjældent, at denne form for hårtab står på længe eller resulterer i et stort hårtab, så her kan man ofte vente lidt, til kroppen får normaliseret hårets vækstcyklus igen.

Hårtab grundet stofskiftesygdom

Stofskiftehormoner har vi alle, de er livsnødvendige og styrer kroppens energiomsætning. Men vores stofskifte skal gerne være i balance. Har man det, man kalder højt eller lavt stofskifte, så har man en stofskiftesygdom, og det kan resultere i bl.a. hårtab hos kvinder og mænd. Hårtab hos kvinder grundet en stofskiftesygdom er oftest forbundet med et lavt stofskifte, hvor skjoldbruskkirtlen kan have nedsat funktion, hvor den altså ikke kan producere nok af stofskiftehormonerne. Andre symptomer kan være træthed, forstoppelse, tør hud, en tendens til at man fryser mere end andre, tørt hår, svimmelhed, og hos kvinder kan menstruationen blive kraftigere. Det skal behandles med medicin, hvor man får tilført de stofskiftehormoner, som kroppen ikke selv kan producere, så man er nødt til at gå til lægen, hvis man mistænker stofskiftet for at være årsagen til ens hårtab.

Hårtab grundet hovedbundslidelser

En sund hovedbund er alfa og omega for, at vi kan vokse og vedligeholde et sundt, smukt og langt hår. Det burde vidst være mit mantra, for jeg føler lidt, jeg skriver dette i alle blogartikler, jeg skriver for HairLust. Det gør det dog ikke mindre rigtigt, tværtimod.

Oplever du derfor hårtab som kvinde, eller mand for den sags skyld, så er det altid en god idé først at tjekke hovedbunden efter i sømmene. Hvis du har problemer med skæl, hvis din hovedbund er tør eller konstant klør, eller du har underlige plamager og røde pletter på huden, der kunne tyde på svamp, så er der meget stor sandsynlighed for, at du har fundet frem til årsagen til dit hårtab. Hovedbundslidelser som skæleksem, psoriasis og svampeinfektioner er nemlig nogle meget hyppige årsager til hårtab hos kvinder, og har du mistanke om, at en hovedbundslidelse kan være årsagen til dit hårtab, vil jeg anbefale dig at tage en snak med lægen, så du kan få hovedbunden godt undersøgt og få den rette behandling.

HairLust anmeldelse

Selvforskyldt hårtab og skadelige hårplejerutiner

En anden meget hyppig årsag til hårtab hos kvinder, som du let selv kan behandle, er skadelige hårplejerutiner og den fysiske skade, det kan gøre på håret og hovedbunden. Den måde, du håndterer, styler og plejer håret på i hverdagen kan enten gøre håret stærkt og sundt, eller det kan gøre mere skade end gavn.

Kemiske behandlinger som hårfarvning, afblegning, permanente krøller eller keratinbehandlinger kan svække håret og gøre håret tørt, spaltet og skadet. Ligeledes kan et overforbrug af varmeapparater som glattejern og føntørrer udtørre og knække håret, mens et for stort og hyppigt forbrug af stylingprodukter som tørshampoo, hårspray, mousse osv. kan bygge sig op omkring hår og hårstrå og forstyrre hovedbundens naturlige balance samt hæmme hårets sundhed og vækst, specielt hvis disse stylingprodukter er fyldt af hårde kemiske stoffer. Men produkterne, du bruger eller behandlingerne, du giver dit hår, er ikke de eneste ting ved hårplejerutinerne, der kan være skadeligt og resultere i hårtab hos kvinder. Stramme frisurer som hestehaler, fletninger eller hårextentions, hårelstastikker med metalsamlinger, og lidt for hyppig hårbørstning med en dårlig hårbørste, der river for meget i håret, kan skade håret mindst ligeså meget, som hvis man brugte glattejern en time dagligt eller proppede håret med Dax på daglig basis (du ved, hårvoksen fra 00’erne, som alle drengene brugte til deres forfærdelige spikes - tak Gud for at den tid er ovre!). Hårrødderne kan ikke klare det ekstra pres og den stress, det skaber, når man konstant river eller slider i hårene, hvilket stramme frisurer gør, og når hårrødderne på denne måde systematisk skades, kan det over tid resultere i permanent hårtab.

Hårtab hos kvinder forårsages altså meget ofte af de styling og hårplejerutiner, man har i sin dagligdag, og et godt første trin er derfor at gennemgå sine rutiner og se, om man kan eliminere de dårlige vaner og passe bedre på håret i hverdagen.

Findes den perfekte behandling af hårtab hos kvinder?

Drømmen er altid, at der findes et mirakel et sted derude, hvad end man drømmer om at møde den eneste ene eller finde en kur til ens hårtab. Jeg har efterhånden fundet ud af, at medmindre det er kirurgisk, så findes mirakelkuren til behandling af hårtab hos kvinder ikke. Nogle gange er hårtabet midlertidigt, og her er kuren noget så simpelt som tid. Men tiden læger ikke alle sår, og ofte er tiden og kroppens aldring også selve årsagen til hårtab hos kvinder såvel som mænd. Selvom der sjældent findes ægte mirakler og mirakelkure i denne verden, er der dog en lang række af effektive behandlinger mod hårtab hos kvinder, som er overraskende lette at komme i gang med, og slet ikke så dyre endda.

Et godt tip, hvis du oplever hårtab som kvinde og leder efter den rette behandling, er at gennemgå følgende tre trin: Du bør altid starte med 1) at analysere symptomerne på dit hårtab for at 2) finde ind til årsagen til dit hårtab. Når du har fundet årsagen til dit hårtab kan du 3) vælge og foretage den rette behandling af dit hårtab.

Læs med, når jeg nedenfor gennemgår, nogle lette og overskuelige metoder til behandling af hårtab hos kvinder, og fortæller, hvad du selv kan gøre, for at behandle dit hårtab, når du oplever at håret af en eller anden årsag begynder at falde af.

HairLust anmeldelse

Hvad kan du selv gøre for at behandle hårtab som kvinde?

Kontakt din læge, hvis hårtabet skal behandles medicinsk:

Hvis du har mistanke om, at dit hårtab skyldes sundhedsrelaterede årsager, som en stofskiftesygdom, en hovedbundslidelse, stress eller andre lignende årsager, så er det vigtigt, at du tager kontakt til din læge, for at finde en korrekt diagnose og behandlingsform. Hårtab kan være et typisk symptom på, at der er noget galt i kroppen, og det skal altid tages seriøst, når man som kvinde fælder meget mere end normalt. Og en tur til lægen kan aldrig skade, tværtimod, når det handler om helbredet er det altid bedst, at være på den sikre side.

Drop hård kemi og hårde stylingsprodukter:

Hvis dit hårtab er et resultat af mangelfuld eller lidt for skrap hårpleje, så er dit eneste håb at ændre den måde, som du behandler dit hår på. Læs med her hvor vi har samlet en række dårlige vaner, du kan lave om på, for at undgå tyndt hår og hårtab. Det er altid en god idé at gå efter så naturlige hårprodukter som muligt, og undgå unødvendig kemi. Drop derfor helt tørshampooen, væn håret til færre hårvaske og undgå produkter, der ikke er naturlige eller økologiske. Det kan godt være at de syntetiske produkter giver glansfuldt hår på kort sigt, men er det virkelig det værd, hvis problemer som hårtab eller hormonelle forstyrrelser viser sig på længere sigt?

Kig efter DHT blokerende ingredienser i din shampoo:

Hvis dit hårtab skyldes en overfølsomhed for det mandlige kønshormon eller en overproduktion af DHT i hårsækkene, så bør du vælge en shampoo med DHT blokerende ingredienser i som f.eks. olivenolie og pebermynteolie. Du kan læse meget mere om hvilke ingredienser, du skal gå efter i en shampoo mod hårtab i denne artikel.

Lav ændringer i din livsstil og prøv et kosttilskud til håret:

Kost- livsstils og ernæringsmæssige årsager til hårtab forårsaget af mangel på bl.a. vitaminer og mineraler i kosten, for lidt motion og en generelt usund livsstil kan du selv gøre en masse for at rette op på. Det samme gælder hormonelt hårtab. Udover selvfølgelig at lave nogle faste og gradvise ændringer i livsstilen, inkorporere mere daglig motion og en sundere, mere vitaminrig kost, så kan du prøve et kosttilskud til håret, der indeholder mange af de essentielle vitaminer, mineraler og andre næringsstoffer, som kroppen skal bruge for at vedligeholde et normalt og sundt hår, vitaminer og mineraler som biotin og andre b-vitaminer, zink, silica osv. HairLust Hair Growth Formula er kosttilskud til håret, som virker ved at tilføre vitale vitaminer, mineraler, aminosyrer og andre næringsstoffer til hovedbunden og hårsækkene. Det høje indhold af bl.a. biotin, zink og b-kompleks i disse vitaminpiller mod hårtab hos kvinder bidrager til at normalisere hårets vækstcyklus, og kan således hjælpe med at øge den andel af hårsække, der er i vækst. Visse næringsstoffer, såsom vitamin B6 og pantothensyre bidrager til at kunne regulere hormonaktiviteten i blodet, og ligeledes bidrager zink til at vedligeholde et normalt testosteronniveau i kroppen. Derfor er piller mod hårtab hos kvinder, som dem fra HairLust, ret ofte godt egnede til at danne det bedste næringsmæssige grundlag for at behandle hårtab og tyndt hår. Du kan læse mere om ingredienserne i alle HairLust produkter på denne ingrediensside.

FØR OG EFTER BILLEDER VED BRUG AF HAIRLUST KOSTTILSKUD

“hairlust
“hairlust
“hairlust
“hairlust
“hairlust
“hairlust
“hairlust
“hairlust
“hairlust

 

Resultater varierer fra person til person, men synlige resultater indtræder som oftest efter 2-4 måneders brug.

Vitaminer og piller som behandling af hårtab hos kvinder

Der findes meget forskning og utallige kliniske forsøg, som beviser at vitaminmangel kan forårsage hårtab. Derfor kan en let og billig behandling af hårtab hos kvinder være at tilføje et kosttilskud til den daglige rutine. Husk dog at være opmærksom på dit komplette indtag af vitaminer, hvis du vælger at tage piller mod hårtab hos kvinder! Det er aldrig en god idé bare at spise vitaminer for at spise vitaminer, og et kosttilskud, som f.eks. piller mod hårtab hos kvinder, må aldrig stå i stedet for en sund og varieret kost og en livsstil med regelmæssig motion. Man kan nemlig godt opleve nogle ærgerlige bivirkninger, hvis man får for meget af specielt de fedtopløselige vitaminer, A, D, E og K-vitamin.

Vitaminerne og mineralerne Zink, B-kompleks (Biotin & Vitamin B5), Vitamin D og  Jern bliver anvendt i mange produkter, som kosttilskud og vitaminpiller, der bruges som behandling af hårtab hos kvinder og mænd. Disse vitaminer og mineraler er alle involveret i vigtige funktioner og aktiviteter i kroppen og hjælper med at fremskynde og opretholde en god hormonel balance. Visse vitaminer kan styrke håret indefra, og bidrage til vedligeholdelse af normalt hår.

Jeg anbefaler altid mine kunder at huske både indre og ydre pleje af håret, hvis de ønsker at gro et langt hår

Helene Sørensen

Hårstylist og skønhedsekspert

Kost og hårtab – dit hår bliver, hvad du spiser!

Sandt er, at en sund og balanceret kost og en aktiv livsstil og en ordentlig søvn kan gøre meget for dit hår, din hud og dine negle, og selvfølgelig også for din generelle sundhed og din krops evne til at fungere optimalt. Man bliver, hvad man spiser, og det gælder altså også håret! En sund kost og dagligt indtag af essentielle vitaminer og mineraler i piller mod hårtab, er en god og naturlig behandling af hårtab hos kvinder. Jeg har blandet andet lært, at fordi hår primært består af proteiner, er en god tommelfingerregel, at det ofte er en god idé at øge dit proteinindtag gennem din kost, hvis du som kvinde oplever at håret begynder at fælde mere end normalt. Vi kvinder kan have lidt svært ved at få helt så meget protein ind gennem kosten hver dag, det kender jeg selv kun alt for godt til. Og der er selvfølgelig også masser af gode veganske og vegetariske kilder til protein, så uanset hvilken livsstil, du lever, er det muligt at få proteiner og vitaminer gennem kosten.

HairLust anmeldelse

Hvem bliver ramt af hårtab?

Hår anses for at være et af de vigtigste og mest identitetsskabende elementer i en persons udseende, og de psykologiske konsekvenser af hårtab kan betyde en markant ændring for selvværd og selvtillid. Desværre rammer hårtab en utroligt høj andel af os. Størstedelen af alle mennesker oplever betydeligt hårtab på et eller flere tidspunkter i løbet af livet. Faktisk antages det, at mere end 50% af alle mænd er ramt af genetisk hårtab i en alder af 50 år, og mange allerede længe før. Hos kvinder er størstedelen af alles hårtab før 50-års alderen relateret til kost, ernæring og livsstil, herunder også stress. Derudover vurderer man, at 30% af alle kvinder rammes af en eller anden form for tidligt hårtab. Så selvom det er noget så frustrerende, er det altså ikke unormalt, hvis håret svigter en gang imellem.

Den gode nyhed er dog at ved de fleste tilfælde af hårtab hos kvinder er behandlingen let og uden de helt store omkostninger. Gode kostvaner, vitaminer og piller mod hårtab hos kvinder og god hårpleje, er mine bedste råd til dig som oplever hårtab. Og er du i tvivl om dit hårtab, årsag og behandling, så tag et smut forbi lægen og få en faglig vurdering af dit hårtab, så du sikrer dig, at du får den rette behandling og kan komme godt igennem forløbet.

10 hurtige fakta om hårtab hos kvinder

Nu har jeg vidst været igennem alt det vigtigste, du bør vide om hårtab til kvinder, for at du let kan identificere symptomerne, finde årsagen og få den rette behandling af dit hårtab. Så for lige at opsummere nogle af de vigtigste pointer om hårtab får du her 10 hurtige fakta om hårtab hos kvinder:

  1. Omkring en tredjedel af alle kvinder oplever betydelig hårtab på et tidspunkt i løbet af deres liv.
  2. Vi fælder normalt omkring 50-100 hår om dagen, så hvis du fælder en lille smule hele tiden, er der ikke grund til panik.
  3. Hårtab hos kvinder ses hyppigere med alderen og i takt med, at man bliver ældre.
  4. Man kan ofte se på andre familiemedlemmer, om man selv vil tabe håret en dag.
  5. Det er meget normalt at opleve betydeligt hårtab efter graviditet, mens håret kan føles meget sundere, tykkere og mere glansfuldt under selve graviditeten, hvor kroppen er helt fuld af hormoner.
  6. En af de hyppigste årsager til hårtab hos kvinder er en overfølsomhed for mandlige kønshormoner i blodet. Denne form for hårtab kaldes androgen alopeci.
  7. Hårtab hos kvinder set oftest på issen eller i form af tyndere hår. Sjældnere er det, at man som kvinde får højere tindinger eller oplever pletskaldethed.
  8. Det er vigtigt at finde årsagen til ens hårtab, hvis det skal behandles ordentligt.
  9. Det kan være svært at behandle hårtab, specielt hvis årsagerne er ens livsstil, stressniveau eller lignende, men hårtab kan være et tydeligt symptom på, at der er noget, der er galt i kroppen, og derfor skal det gerne tages seriøst.
  10. Mange former for hårtab kan modvirkes eller behandles med vitaminer til håret, der bl.a. indeholder biotin, zink og b-vitaminer, men ikke alle, så det er altid en god idé at spørge lægen til råds, hvis man som kvinde oplever hårtab.
Kundeanmeldelser af HairLust
4,8

4,8 af 5 stjerner

41 anmeldelser


5 kommentarer


  • Sophie

    Kost, genetik og hormoner længere er den ikke


  • Ulla

    Biotin er vejen frem


  • Susanne

    Dejlig og overskuelig artikel med gode råd. Det har gjort mig meget klogere og så har jeg lige bestilt vitaminer til håret


  • Sophie

    Godt skrevet. Tak for de mange gode råd


  • Hanne

    Kan anbefale kosttilskud til hårtab på kraftigste vis. Det har hjulpet mig med at få mine hår tilbage efter graviditet


Giv en kommentar


Vær opmærksom på at din kommentar først skal godkendes før den er synlig.