Vores værdier for valg af ingredienser


Vi er stolte af vores produkter, og alt, de indeholder, fra de naturlige og økologiske ingredienser til den emballage, der omslutter dem. Alt er nemlig lavet af rene ingredienser og i den højest mulige kvalitet. Derfor går vi også meget op i, hvad der sker med vores produkter, efter de er nydt og tømt. I denne forbindelse har vi lavet nogle fede upcycling guides, hvor vi viser, hvordan man nemt og enkelt kan genanvende vores emballage.
HairLust kosttilskud og hårplejeprodukter er udviklet med fokus på innovation og nordiske værdier. De naturlige ingredienser er nøje udvalgt, altid med øje for rene indholdsstoffer, der gavner hårets sundhed både indefra og udefra.
Forestil dig et jordbær, der har vokset vildt i naturen eller på en økologisk mark, fuldstændig upåvirket af de mange sprøjtemidler, der anvendes i det konventionelle landbrug. Et lykkeligt lille jordbær, der måske ser en smule finurligt ud, fordi det ikke er blevet gensplejset til at ligne alle de andre jordbær, men som i stedet har fået lov og ro til at vokse sig sundt, stærkt og sprængfyldt med vitaminer og mineraler. Når du spiser det, får du ikke bare en helt fantastisk smagsoplevelse, men din krop byder det velkommen for sit rene, naturlige indhold.

Med HairLust kan du gøre en forskel!

Du bliver hvad du spiser, siger man, men du bliver i dén grad også, hvad du smører på din krop eller bruger til dit hår.
Økologi gør en forskel, det er vi overbeviste om! Derfor bruger vi økologiske og naturlige ingredienser hver gang, det er muligt, og størstedelen af vores produkter er både certificeret økologiske og veganske. HairLust kosttilskud er fri for tilsætningsstoffer, konserveringsmidler, smagsstoffer, sødemidler, stivelse, gær, laktose og gelatine – men rige på næringsstoffer så du kan få den hårmanke, du drømmer om. Ligeledes er HairLust hårplejeprodukter fri for hormonforstyrrende stoffer som parabener, ftalater og prostaglandiner samt hårde SL-sulfater. De fleste produkter er endda certificeret økologiske og veganske.

Hvorfor økologi?

En stor del af vores produkter er certificeret økologiske og baseret på naturlige ingredienser og rene råvarer. Det er de, fordi vi tror på, at det gør en forskel! For kvaliteten af produkterne og for din sundhed.
At bruge ingredienser, man kan genkende, som man ved hvad er, som man kan plukke i naturen og spise uden at skulle frygte for ens ve og vel, er noget vi alle foretrækker, når vi skal lave mad. Men hvad vi indtager gennem kosttilskud, hvad vi smører i hovedbunden eller bruger til at vaske håret med trænger også ind i vores kroppe og påvirker vores sundhed. Derfor tror vi på, at rene, økologiske ingredienser er nøglen til de gode produkter, og bruger økologiske og naturlige ingredienser hver gang, det er muligt.
De fleste af vores produkter er certificeret økologiske af Ecocert Greenlife og mærket med COSMOS Organic, som er en anerkendt europæisk certificering for kosmetiske produkter. Når et produkt har en COSMOS Organic certificering, kan du altid se præcist hvor stor en procentdel af ingredienserne, der er af naturlig oprindelse, og hvor stor en del, der er økologisk.
For at et kosmetikprodukt kan få denne certificering skal minimum 95% af alle ingredienser i produktet være naturlige, mens minimum 95% af de naturlige olier i produktet skal være økologiske. Samtidig skal mindst 10% af de ingredienser, der kan vaskes og mindst 20% af de ingredienser, der ikke kan vaskes, være økologiske.
COSMOS Organic sikrer, at ingredienserne er produceret ansvarligt og med respekt for miljøet. Derfor kan du være sikker på, at et produkt med denne certificering er produceret under forhold, der tager hensyn til både miljø og medarbejdere, og at emballagen er ansvarligt udviklet i henhold til alle gældende regler.
Du kan læse mere om COSMOS Organic Standard her.

Hvorfor vegansk?

Størstedelen af vores produkter er certificeret veganske, og de, der ikke er certificeret, er stadig produceret efter 100% veganske forhold helt uden brug af animalske ingredienser eller dyreforsøg. Det er de, fordi vi mener, at hverken dyr eller mennesker bør lide for skønheden!
Vi har taget et standpunkt, og her bliver vi stående. Vi stræber efter at gøre en forskel for dyrs livskvalitet, for miljøet, for dit helbred og dit hår, og det gør vi bedst, ved at gå hele vejen.
De veganske værdier stikker dybt, og derfor er en stor del af vores produkter certificeret veganske af The Vegan Society og mærket med The Vegan Trademark, som er en anerkendt international certificering for autentiske veganske produkter, der bruges i hele verden.
For at få certificeringen, The Vegan Trademark, må produktet ikke indeholde nogen animalske ingredienser, og i fremstillingen af både produkter og ingredienser må der ikke være anvendt nogen form for test på dyr. Derudover skal det fremgå tydeligt om produktet indeholder genmodificerede organismer (GMO), og gør de det, må der ikke være anvendt animalske gener eller substanser. Sidst, men ikke mindst, skal produktet fremstilles helt uden risiko for kontakt til animalske ingredienser eller produkter.

Sig NEJ til:

Der er desværre i mange produkter til både hår og hud ingredienser, der gør mere skade end gavn. Dem har vi valgt helt at undgå i alle vores produkter. Skønhed skal nemlig ikke komme på bekostning af hverken sundhed eller helbred! Hvis du er af samme mening, så sig nej til:
Parabener: Butylparaben, isobutylparaben, propylparaben, methylparaben og ethylparaben
Parabener bruges som konserveringsmidler i kosmetiske produkter for at forhindre bakterie og svampevækst. Parabener er kendt som hormonforstyrrende stoffer, der kan forstyrre din naturlige hormonbalance og give gener, som ikke ses med det samme, men som kan have stor indflydelse på f.eks. fertilitet. Har man allergi over for parabener vises bivirkningerne gerne som rødme, kløen og udslæt på huden.
Ftalater: Dibutyl phthalate (DBP), benzyl butyl phthalate (BBP), diethyl phthalate (DEP), diethylhexyl og diethyl hexyl phthalate (DEHP)
Ftalater bruges som blødgørende stoffer i både både farve-, lak-, plastik- og kosmetikprodukter. De er under alvorlig mistanke for at have hormonelt forstyrrende virkninger på både mennesker og dyr.
Syntetiske SL-sulfater: Sodium/natrium/ammonium lauryl sulfate (SLS), sodium/natrium /ammonium laureth sulfate (SLES) og sodium/natrium /ammonium lauryl ether sulfate (SLES)
SL-sulfater er syntetiske overfladeaktive stoffer, der giver en skummende effekt og har rengørende egenskaber. SL-sulfater brugt i f.eks. shampoo eller sæbe har en tendens til at sætte sig som en udtørrende hinde på hår, hud og hovedbund, som er yderst svær at vaske ud og derfor kan skabe irritation, rødme og kløe. Derudover er SL-sulfater under mistanke for at virke kræftfremkaldende.