Solspejl SolspejlGå tilbage

Solspejl

Vi synes, det er super ærgerligt, at man bare skal smide den fine pastelfarvede Hairlust emballage ud, når den sidste dråbe af shampooen er brugt eller hovedbundsscrubben er tømt. For en shampoo er nødvendigvis ikke helt færdig, bare fordi den er tom. Den skal blot have en kreativ makeover, nogle nye egenskaber og et nyt liv.

Men det kan være svært at finde på smarte nye måder at genbruge sin gamle shampoo-emballage. Derfor har vi teamet op med ultra-kreative Lene Nissen, som har bloggen PeekaBoo Design, hvor hun deler skønne DIY's og upcycler alt mellem himmel og jord. Hun fik til opgave at finde på en smart måde at give nyt liv til vores emballage, og hun kom frem til disse skønne solspejl, som du let kan lave derhjemme. Herunder viser hun hvordan.

Alt du skal bruge:

  • Emballage fra Hairlust i dine yndlings pastelfarver
  • Et lille rundt spejl
  • Et yoghurt eller skyr bæger (1 liter)
  • Et lille stykke snor
  • Skæreunderlag
  • Lineal (evt. i metal)
  • Hobbykniv
  • Saks
  • Limpistol

Fremgangsmåde

  1. Rengør emballagen og sørg for at den er helt tør.
  2. Klip toppen og bunden af dine emballager og klip dem derefter op, så de er åbne. Skær eller klip dem så i strimler med en bredde på ca. 1 cm. længderne må gerne variere for hver farve af din emballage. Klip eller skær derefter små spidser i den ene ende af strimlerne.
  3. Vend låget fra yoghurt bægeret med bagsiden op. Læg strimlerne op omkring låget i den orden, du ønsker dem. Sørg for at de fordeles jævnt omkring spejlet og ligger med bagsiden/printet opad, så det ikke bliver synligt, når spejlet er færdigt.
  4. Varm limpistolen op og sæt strimlerne fast, én farve ad gangen.
  5. Klip et lille stykke snor, fold det til en løkke og lim den på kanten bag på.
  6. Tag bunden af dit yoghurt bæger og lim det ovenpå de mange strimler, så det dækker enderne på strimlerne og løkkens ender.
  7. Vend det hele om og lim spejlet ind i låget på forsiden med limpistolen.
  8. Voila! Så skal spejlet bare hænges op på væggen, så det kan pryde dit hjem med lidt ekstra farve.

Video guide

Se flere upcycling guides

  • Fra shampooflaske til blomstervase: Giv gammel emballage nyt liv

    Fra shampooflaske til blomstervase: Giv gammel emballage nyt liv

    Læs mere
  • Plantepotter

    Plantepotter

    Læs mere