• FRI FRAGT PÅ ORDRER OVER 399,-

  • KUNDESERVICE ÅBENT 10-16 I HVERDAGE

  • FORVENTET LEVERINGSTID 1-3 DAGE

Har du problemer med tyndt hår - undgå disse dårlige vaner


Vi har fundet de 10 dårligste vaner, som kan være med til at give dig tyndt hår i denne artikel. Læs med for at få hjælp til, hvordan man kan få et sundt og fyldigt hår.

Mette Frederiksen

Skønhedsskribent

Mette er uddannet journalist fra Danmarks Medie- og journalisthøjskole i København. Hun har en baggrund i skønhed og har arbejdet i en helsebutik i Odense, hvor det primære fokus var på hårplejeprodukter inklusiv indkøb og salg af disse. Læs mere om skribent.

Der er mange grunde til, at håret kan blive tyndt eller slidt - lige fra hvad vi spiser til, hvordan vi styler vores hår - kan påvirke hårfibrenes styrke og sundhed. Men der er gode nyheder: At få et sundere og tykkere hår kan hjælpes godt på vej ved et par enkelte ændringer og justeringer i din livsstil. Læs mere om de 10 dårligere vaner, som kan give dig tyndt hår herunder:

1. Undgå dampende varmt vand

Varmt vand dehydrerer håret (ligesom huden) og kan på sigt medføre et permanent tørt og tyndt hår, der er mere tilbøjeligt til at knække. Det varme vand kan skade hårets naturlige olieproduktion og skabe en ubalance i porerne i hovedbunden

Det kan du gøre: For at hjælpe et sundere og tykkere hår på vej, kan du nedjuster temperaturen når du skyller håret i bruseren. Forsøg at skylle shampoo og øvrige hårplejeprodukter ud med en mere lunken temperatur.

2. Undgå varmeredskaber når du styler dit hår

Det er en genganger, og sikkert en du har hørt mange gange før. De varme stylingredskaber, herunder fladjern, føntørrer, krøllejern m.fl. ødelægger proteinet i håret og hårets beskyttende lag. Når det ydre lag i hårstrået er beskadiget, ødelægges hårets fugtbalance og efterlader håret tyndt og ekstra sårbart.

Det skal du gøre: Hvis du gerne vil stille de bedste vilkår for et tykkere hår, så bør du undgå de varme stylingredskaber eller kun bruge dem på et minimalt niveau. Hvis du bruger føntørrer, så brug den kolde indstilling på maskinen. Brug altid varmebeskyttende hårolie eller spray, som giver håret den beskyttende varmebeskyttelse, som det har brug for, for at modstå den høje varme. Her kan du for eksempel bruge en god kokosolie eller hårolie til håret.

3. Hurtig slankekur

Undgå de hurtige slankekurer, der involverer at tabe hurtige kilo ved at indtage få kalorier over en kort periode. Denne form for slankekure tvinger kroppen til at bruge alt dens energi på at varetage kroppens mest centrale funktioner - såsom hjerte og hjerne funktion - og få disse funktioner til at virke optimalt. Det betyder altså at kroppen ikke har energi til at varetage hårets vækstfunktioner. Faktisk er hårtab og tyndt hår en af de første symptomer, når man diagnosticerer mennesker med spiseforstyrrelser.

Det skal du gøre: Kost er alfa omega for at få et tykkere hår. For at undgå tyndt hår, bør du spise en sund og varieret kost, gerne rig på proteiner, zink og b-vitaminer. Hår består primært af protein, så derfor er det altafgørende at du får nok. Du kan med fordel supplere op med et kosttilskud til hår med biotin, andre vitaminer og mineraler, der er kendt for at kunne fremme hårets sundhed og hårvækst.

4. Pas på dit hår, når det er vådt for at undgå tyndt hår

Dit hår er meget sårbart, når det er vådt. Uanset om du har tyndt eller tykt hår, så er hårets beskyttende lag, når det er vådt, mindre modstandsdygtigt mod især høj varme. Derfor skal du passe ekstra på, når du børster håret eller tørrer det med håndklædet samt varmeredskaber.

Det skal du gøre: Du kan med fordel børste håret inden du skyller det med vand. Ved at børste håret igennem først, vil du opleve at det sammenfiltrede hår er langt nemmere at rede ud. Du kan også tilføje lidt kokosolie i håret efter en let tørring med et blødt håndklæde. Vi anbefaler at bruge et special lavet håndklæde til håret i bambus materiale. Når du vælger hårolie så vælg den olie, der er egnet til din hårtype.

5. Undgå stramme håropsætninger for at undgå tyndt hår

Hvis du vil undgå tyndt og beskadiget hår, så skal du passe på med de stramme håropsætninger, såsom en stram hestehale, hårknold eller fletninger. De stramme håropsætninger sætter en spænding på hårsækkene og kan beskadige dem permanent. Det kan føre til traktion alopeci, som er en tilstand, der permanent svækker hårfolliklen, og gør det umuligt for håret at vokse.

Det gør du: For at fremme et sundt og tykkere hår, så løsne håret fra de stramme håropsætninger. Prøv at lade håret være løst eller sæt det i en løs hestehale. Hvis håret trækker i din hud, er det alt for stramt

6. P-piller kan være synderen til tyndt hår

Hvis du er en af de mange danske kvinder der er reagerer med hårtab og tyndt hår grundet hormonelle ændringer, kan et forkert valg af p-piller skade dit hår. En pille, der indeholder androgener kan forårsage hårtab hos en person, der er "androgenfølsom".

Det skal du gøre: Hvis du vil vide, om du har en androgenfølsomhed, kan du få hjælp fra din læge.

Jeg anbefaler altid mine kunder at huske både indre og ydre pleje af håret, hvis de ønsker at gro et langt hår

Helene Sørensen

Hårstylist og skønhedsekspert

7. Kløende hovedbund og skæl

Skæl og kløende hovedbund kan resultere i hårtab eller tyndt hår. Gentagende kløe, skraben og riven i hovedbunden kan ødelægge hårets hårfibre.

Det skal du gøre: Køb en shampoo der indeholder selen, zinkpyrithion eller tea tree olie. Hvis det ikke virker så spørg din læge om hjælp.

8. Undgå tør shampoo

Det er rigtigt, at du skal undgå at vaske håret med shampoo hver dag - men det er en misforståelse, at du så skal erstatte den almindelige hårshampoo med en tørshampoo. Opbygning af produkter i håret, som sker ved at bruge tørshampoo, shampoo med sulfater og parabener kan over tid tilstoppe hårsækkene og resultere i et tyndt hår.

Det skal du gøre: Der er ikke noget galt i at vaske håret 2-3 gange om ugen. Hvis du bruger styling produkter i håret, kan produktrester, snavs og olie tilstoppe porer i hovedbunden. Så sørg for at vaske dit hår når det trænger især, hvis du har et tykt hår eller, hvis du sveder meget eller bruger masser af produkter i dit hår. For at forhindre tørt og tyndt hår så skift til en sulfatfri shampoo som HairLust Hair Growth & Repair Shampoo.

9. Undgå at udsætte dit hår for direkte og kraftigt sollys

Selvom du måske ikke er den store solbader, så er der gode chancer for, at dit hår jævnligt bliver udsat for UV stråler. Langvarige UV-eksponering får lagene i hårlokkerne til at svækkes og nedbrydes, hvilket resulterer i tørt og tyndt hår.

Det skal du gøre: I de måneder, hvor solen står stærkest eller, hvis du er sydpå, kan du beskytte håret med en hat eller et hårplejeprodukt med indbygget solfaktor. Hvis du har et tykt hår, så sæt håret op i en let knold, så det er beskyttet under solhatten.

10. Brug af visse lægemidler

Visse lægemidler eller hormonelle tilskud kan forårsage hårtab. Disse kan forstyrre den normale hårcyklus og resultere i hårtab og tyndt hår. Hormonforstyrrende medicin eller lægemidler kan være en betydeligt årsag til hårtab og tyndt hår.

Det kan du gøre: Spørg din læge om alternativ medicin, der ikke har de samme bivirkninger på håret.

4,9

4,9 af 5 stjerner

26 anmeldelser


2 kommentarer


  • Line

    Kan SÅ meget relatere til stort set alle de dårlige vaner! Hold da op.. Jeg skal igang med at ændre på min hårpleje rutiner! :-)


  • Kristine

    Jeg tog mig selv i at miste en masse hår efter jeg gik på slankekur, netop ligesom i skriver her


Giv en kommentar


Vær opmærksom på at din kommentar først skal godkendes før den er synlig.