Spis dig til sundere hår: 3 veganske morgenmadsopskrifter, der booster håret indefra!


Du bliver, hvad du spiser, og det gør håret også! Derfor har vi lavet nogle lækre morgenmadsopskrifter propfulde af alle de rette næringsstoffer til dit hår. Så kan du booste håret indefra én morgen ad gangen.

Mariell Bråten

Digital Marketing Assistant, HairLust

Mariell har en kandidat i marketing og ledelse og stor erfaring indenfor naturlig hårpleje. Hos HairLust bruger hun hver eneste dag på at nørde hårplejetips og naturlig hårpleje. Hun går meget op i de naturlige og økologiske værdier, hun deler med HairLust, da hun selv i mange år har kæmpet med sensitiv hud og skrøbeligt hår. Hun nyder at dele ud af sine mange erfaringer og hendes passion for at hjælpe og vejlede folk ud af deres hårproblemer skinner stærkt igennem.Læs mere om skribent.

De fleste fødevarer indeholder vitaminer, mineraler og andre næringsstoffer, der er vigtige for vores sundhed og kroppens forskellige funktioner, men nogle indeholder mere end andre. For at gøre det lettere for dig at booste håret indefra - én morgenmad ad gangen, har vi forberedt nogle lækre, veganske og glutenfri morgenmadsopskrifter, der alle er nøje sammensat af en masse mineraler, vitaminer og næringsstoffer, som kroppen har brug for til at vedligeholde et sundt og stærkt hår.

Bliv inspireret og boost håret indefra med søde pandekager eller cremet raw grød - alt sammen helt vegansk og glutenfrit selvfølgelig!

Fødevarer, der booster håret

Man taler ofte om, at man bliver, hvad man spiser, og det er altså rigtigt nok. Får man ikke de rette vitaminer og mineraler gennem kosten, så går det ikke bare ud over din vægt, det går også ud over kroppens utallige andre funktioner. Da vedligeholdelse af håret er blandt de mindst livsnødvendige af kroppens funktioner, går det ofte ud over håret som noget af det første, når man ikke får en tilpas sund kost.

De næringstoffer, der er vigtigst for hårets sundhed og vedligeholdelse er bl.a. zink, biotin, silica og vitaminerne A, B, C, D og E. De findes heldigvis alle i mange af de madvarer, du bruger hver eneste dag, eller som du har stående i skabe og skuffer.

Derfor kan man ret let booste håret ekstra hver dag, blot ved at sammensætte sin kost med fokus på nogle af de fødevarer, der er ekstra vigtige for håret. Her får du nogle af de madvarer, der er ekstra gode at gå efter, når du skal spise dig til et sundere og stærkere hår:

  • Fødevarer, der er rige på zink er: Østers, hvedekim, græskar, søde kartofler, æg, birkesfrø, kød, fisk og skaldyr samt mejeriprodukter som mælk og ost.
  • Fødevarer, der er rige på biotin er: Æg, laks, havre, byg, ris, banan, ærter, solsikkefrø, nødder, peanuts, pecannødder, hindbær, rå blomkål og avocado.
  • Fødevarer, der er rige på silica er: Agurk, æbler, appelsiner, græskar, gulerødder, kål, løg, havre, byg, ris, nødder, mandler og fisk.
  • Fødevarer, der er rige på vitamin A er: Nødder, spinat, grønkål, peberfrugter og andre røde og gule grøntsager, mejeriprodukter, fisk, skaldyr, æg og kød.
  • Fødevarer, der er rige på vitamin B er: Fuldkornsprodukter, kartofler, mælk og mejeriprodukter, fisk, kød og fjerkræ.
  • Fødevarer, der er rige på vitamin C er: Grøntsager, kartofler, frugt, bær og specielt citrusfrugter.
  • Fødevarer, der er rige på vitamin D er: Det er meget svært at få dækket sine behov for D-vitaminer gennem kosten alene, men D vitamin findes i lidt større mængder i fede fisk som laks, sild og makrel, og i små mængder i kød, mælk, ost og æg.
  • Fødevarer, der er rige på vitamin E er: Nødder, søde kartofler, grøntsager, frugt og bær, æg, mælk og mejeriprodukter samt vegetabilske olier.

Det kan dog altid være svært helt at få rigelige mængder af alle de skønne hår vitaminer og mineraler udelukkende gennem den daglige kost. Derfor kan et kosttilskud til håret som HairLust Hair Growth Formula Gummies eller Tablets være en rigtig god idé. Forskellen på de to, er at vingummi-vitaminerne er velegnet til folk, som ikke er så glade for at sluge piller, de både smager godt og er effektive til at booste håret indefra. Tabletterne er til folk, som er gode til at sluge piller, og som ikke behøver nyde deres kosttilskud hver dag - de er også lidt stærkere og indeholder en lidt bredere vifte af næringstoffer end vingummierne. Du kan se begge kosttilskud til kvinder herunder (psst. de fås også i versioner til mænd):

Det lyder virkelig sundt med alle de grønsager, frugter, nødder og bær, men bare fordi det er sundt, behøver det absolut ikke smage grimt! Herunder får du 3 rigtig gode bud på velsmagende og mættende morgenmadsopskifter, der nærmest smager som desserter, men er propfulde af de gode vitaminer, mineraler og næringsstoffer, dit hår skal bruge (og så er de endda alle glutenfri og veganske!):

1) Veganske & glutenfri bananpandekager med ristede nødder & græskarkerner, friske bær og hindbær puré

Søndagsbrunch behøver ikke altid være syndig på den usunde måde, i hvert fald ikke når der findes pandekager fulde af sunde sager, der booster håret indefra som disse søde, veganske & glutenfri bananpandekager!

Veganske og glutenfri bananpandekager Veganske og glutenfri bananpandekager

 

Bananer er rige på biotin, et af de vigtigste vitaminer for håret, mens mandler og havre er fulde af silica, og græskarkerner er en super kilde til bl.a. zink og proteiner. Diverse nødder er også ægte hår-boostere med A-vitamin, E-vitamin, zink og silica, mens frisk frugt og bær ofte er propfulde af C-vitamin, E-vitamin, biotin og silica.

Så hvorfor ikke tænke disse skønne ingredienser ind i søndagens obligatoriske brunchpandekager og servere et sundere, men stadig ultra smagfuldt alternativ? Her får du vores bud på de uimodståelige, veganske bananpandekager:

Du skal bruge:

Til ca. 6-8 små brunchpandekager:

  • 2 modne bananer (ca. medium størrelse)
  • 20 gr. mandelmel og 40 gr. boghvedemel
  • 1 dl. plantemælk (Din yndlings nøddemælk f.eks. cashew-, mandel eller hasselnøddemælk eller havremælk af glutenfri havregryn. Du kan let lave din egen cremede mælk på cashewnødder: blot opblød 150 gr. nødder i vand natten over og blend dem så til mælk med 1 liter frisk vand og evt. 2 spsk. vaniljepulver)
  • 0,5 tsk. HUSK psylliumfrøskaller i pulverform & 80-100 ml. vand blandet til en gelé.
  • Lidt kanel & kardemomme (Vi elsker, når pandekagerne smager og dufter af kanel og kardemomme, så vi holder ikke igen med krydderierne. Prøv dig endelig frem og start evt. med en halv tsk. af hvert krydderi eller brug vaniljepulver i stedet)
  • Olivenolie til stegning

Til de lækre toppings:

  • Nødder og kerner (pynt evt. med grofthakkede mandler, græskarkerner, solsikkefrø og pecannødder, som bl.a. er gode kilder til biotin)
  • Friske bær

Til hindbærpuré:

  • 1 pose frosne hindbær, ca. 200 g
  • 0,5 dl. vand
  • 1,5 spsk. sukker
  • 0,5 tsk. vaniljesukker

Fremgangsmåde:

Hindbærpuré: Kog alle ingredienserne til hindbærpureen op og lad hindbærblandingen simre i 5-10 minutter, mens du rører i blandingen og moser hindbærrene. Sigt derefter blandingen fri for hindbærkornene gennem en si, eller stavblend blandingen godt til en ensartet masse.

Toppings: Rist nødder og kerner til toppingen på en tør pande til de er let gyldne. Lad dem køle af.

Bananpandekager: Begynd med at blande psylliumfrøskallerne i en lille skål med lidt vand, og rør rundt til det bliver en blød gelé. Lad det stå lidt, mens du forbereder dejen til bananpandekagerne (denne gelé kan evt. undlades, men psylliumfrøskaller er super gode for fordøjelsen og giver pandekagerne en dejlig blød konsistens).

Blend alle andre ingredienser til pandekagerne i en skål med en stavblender, eller mos bananerne godt og pisk dejen ensartet med et piskeris, hvis du ingen stavblender har ved hånden. Bland derefter psylliumfrøskalsgeleen i massen og rør godt rundt, så det er helt fordelt. Steg pandekagerne på en forvarmet pande med en smule olivenolie ved middel varme. Der burde være plads til 3 pandekager ad gangen på en almindelig stor pande.

Servering: Servér pandekagerne med hindbærpure, friske bær og nøddetopping, og nyd et sundt men sødt morgenmåltid, der er fuldt af gode næringsstoffer til håret.

Veganske og glutenfri bananpandekager

2) Vegansk raw mandel & cashew yoghurt med hjemmelavet granola, frisk frugt & bærkompot

Yoghurt behøver ikke kun være et mælkeprodukt, du køber i supermarkedet. Du kan nemlig let og enkelt lave din egen cremede, veganske "yoghurt", der endda er propfuld af gode næringsstoffer, som gavner håret.

Vegansk raw mandel & cashew yoghurt Vegansk raw mandel & cashew yoghurt

 

Nødder, frugt, bær og diverse frø og kerner er spækkede med vitaminer og mineraler, der er nødvendige for kroppens vedligeholdelse af håret, og døjer du en smule med fordøjelsen til tider, så vil psylliumfrøskallerne i denne opskrift hurtigt få din mave på ret køl igen. Så glæd dig til at prøve denne cremede veganske "yoghurt" med alt det bedste til håret:

Du skal bruge:

Til 2-3 serveringer af raw cashew & mandel "yoghurt":

  • 3,5 dl. usaltede cashewnødder og smuttede mandler, der har stået i blød i 8-12 timer eller natten over (Vi har brugt 2 dl. cashewnødder og 1,5 dl. mandler, men prøv dig gerne frem. Den kan også laves kun med cashewnødder)
  • 2 spsk. frisk citronsaft fra en økologisk citron
  • 10 spsk. vand
  • 2 dadler uden sten (Gerne bløde, friske dadler)
  • 1 knivspids havsalt
  • 0,5 tsk. HUSK psylliumfrøskaller i pulverform & 1 dl. vand

Til hjemmelavet granola (Brug de mængder, du synes er passende i forhold til hvor stor en portion, du ønsker. Jeg laver oftest, hvad der svarer til en fuld bageplade ad gangen, så har man granola til nogle ugers brug):

  • Grofthakkede nødder (Vi har brugt hasselnødder, mandler & pecannødder, da de netop er gode kilder til bl.a. biotin og silica)
  • Grove, glutenfri havregryn
  • Kokosflager
  • Græskarkerner
  • Solsikkefrø
  • Chia
  • Birkesfrø
  • Agavesirup (eller honning, men den er ikke 100% vegansk) til ristning

Til bærkompot:

  • Ca. 200 gr. frosne eller friske bær (Du kan også tilføje lidt små æbletern)
  • 2-3 spsk. rørsukker
  • Saften fra en halv lime

Pynt evt. med frisk frugt.

Fremgangsmåde:

Granola: Hak nødderne groft og bland så alle nødder, gryn, flager, kerner og frø i en skål. Tilsæt agavesirup lidt ad gangen og rør godt rundt så agavesirippen fordeles nogenlunde på alle ingredienserne, til du har den mængde agavesirup i, du ønsker. Fordel granolamassen på en bageplade beklædt med bagepapir og rist den i en 150 grader forvarmet ovn ved varmluft i ca. 15-18 minutter. Rør rundt i massen løbende, gerne 2 gange og hold ekstra øje med granolaen i de sidste 3-5 minutter, så den ikke brænder på eller bliver for mørk. En granola er nemlig lækrest, når den ikke smager let brændt. Tag granolaen ud af ovnen og lad den køle helt af. Hæld den på glas og den er klar.

Bærkompot: Kom alle ingredienserne til bærkompotten i en gryde og varm dem op til bærrene begynder at briste og sukkeret smelter. Giv kompotten et kort opkog og stil den derefter til afkøling. Den kan holde sig ca. en uges tid på køl.

Raw yoghurt: Sørg for at smutte mandlerne aftenen før og lad mandler og cashewnødder ligge i blød i en skål med rigeligt vand natten over. Kom HUSK psylliumfrøskaller i en skål med 1 dl. vand og rør rundt til massen tyknes til en gelé. Hæld vandet fra de opblødte cashewnødder og mandler og blend dem godt med citronsaft, vand, dadler og havsalt indtil massen er ensartet og cremet. Hvis du har en rigtig god blender kan massen blive helt lækker cremet, men hvis du må nøjes med en stavblender eller lignende, så kan den blive en smule grynet og lidt mere grød-agtig i konsistensen - dette gør dog ikke noget, det smager stadig super godt og booster håret lige så godt! Tilsæt til sidst 2 spsk. HUSK psyllium gelé og rør rundt så yoghurten er cremet og lækker. Fordel yoghurten i to skåle og lad dem køle i køleskabet i ca. 10 minutter.

Servering: Servér yoghurten med din hjemmelavede granola, bærkompot og evt. frisk frugt i skiver eller tern.

Raw cashew og mandel yoghurt

3) Vegansk & glutenfri raw boghvedegrød med valnødder, æbler og superfood toppings

Er du til en lækker morgengrød med skønne toppings, men i mangel af inspiration til at variere grød-udvalget, så har vi opskriften til dig! En glutenfri, vegansk raw grød på boghvedegryn og valnødder med et frisk strejf af æble og appelsin. En rigtig silica bombe med en masse gode A-, C- og E-vitaminer til håret. Let og hurtig at lave, og så kan den endda tages med på farten i bussen på vej på arbejde eller til efter morgentræningen er overstået.

Vegansk & glutenfri raw boghvedegrød Vegansk & glutenfri raw boghvedegrød

 

Prøv en lækker raw-grød, der er perfekt til de travle hverdagsmorgener! Vi er helt vilde med den og har den ofte med på kontoret om morgenen, så du får selvfølgelig opskriften lige her:

Du skal bruge:

Til 4 serveringer af raw boghvedegrød:

  • 240 ml. afskallede boghvedegryn (hele eller groft valsede) + vand til opblødning
  • 240 ml. usaltede valnødder + vand til opblødning
  • 2 æbler uden kernehus
  • Saften fra 1 appelsin
  • 0,5 tsk. kardemomme (tilsæt evt. også lidt kanel)
  • 0,5 tsk vaniljesukker
  • Evt. 2 bløde dadler uden sten (hvis du ønsker en lidt sødere udgave)

Til lækre, nærende superfood-toppings:

  • Friske bær og evt. granatæblekerner
  • Kokosflager
  • Evt. kakaonibs & bipollen
  • Mandelsmør eller en anden form for nøddesmør (Peanuts er en god kilde til biotin, så du kan med fordel bruge peanutbutter i stedet eller lave din helt egen nøddesmør, lækkert og let)

Fremgangsmåde:

Sæt boghvedegryn og valnødder i blød i rigeligt med vand i separate skåle natten over eller i mindst 1 time før brug. Skyl gryn og valnødder og si vandet fra. Kom alle ingredienserne i en foodprocessor eller en god blender og blend til grøden er cremet og ensartet, du kan også sagtens bruge en stavblender.

Servering: Servér i glas eller skåle, drysset med toppings og med et glas friskpresset appelsinjuice og dine HairLust hår vitaminer til.

TIP: Du kan evt. tage grøden med på farten i et glas med låg, blot lad glassene stå i køleskabet og pynt den med toppings, inden du skal ud af døren. Så har du en lækker, sund og hårboostende raw-grød til efter morgentræningen eller i bussen på vej til skole og arbejde. Grøden uden toppings kan holde i køleskabet i 3-4 dage.

Vegansk raw boghvedegrød

4,8

4,8 af 5 stjerner

41 anmeldelser


Giv en kommentar


Vær opmærksom på at din kommentar først skal godkendes før den er synlig.